Microsoft: Det kan vi få ud af semantiske søgninger

Semantiske søge-teknologier hjælper computere til at forstå information, så søgemaskinerne kan tilbyde bedre og mere relevante søgeresultater.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Semantisk søgning blev i tirsdags fremhævet af Microsoft som en bedre metode til at give brugerne de informationer, de søger.

I et interview efter et foredrag fortalte Scott Prevost, der er udviklingschef for Bing-søgeteknologi hos Microsoft, om udviklingen og mulighederne inden for søgning. Han talte ved Web 3.0-konferencen i Santa Clara i Californien.

Med semantiske teknologier, som også benævnes web 3.0, får computerne bedre mulighed for at forstå de indbyrdes forhold mellem forskellige informationer frem for blot at servere links ud fra søgninger på nøgleord.

Målet med semantisk søgning er grundlæggende at være "bedre, hurtigere, billigere," siger Prevost, som startede hos Microsoft i forbindelse med opkøbet i 2008 af søgemaskineleverandøren Powerset. Prevost er stadig general manager for Powerset.

Semantisk funktionalitet giver brugerne mere relevante informationer og hjælper dem til at udføre opgaver og tage beslutninger, forklarer han.

"I de sidste 10 år har søgning traditionelt handlet om en forespørgsel og en resultatside. Søgning vil blive mere interaktiv med flere værktøjer til at hjælpe folk til at raffinere deres forespørgsler. Det kommer faktisk til at handle mere om folk, der foretager beslutninger i den virkelige verden, end om blot at finde nogle links," lover Prevost.

Skal have de sociale netværk med

Der bliver arbejdet på at udvide semantisk søgning til at inkludere indlæg på sociale netværk.

"Jeg tror, der findes alt muligt, som man kunne tænke sig, kom frem i en søgning," siger han.

"Når der er revolution i Iran, og folk bruger Twitter som den eneste form for kommunikation, så burde søgemaskinen ideelt set kunne forstå, hvad det er, og forstå ud fra det sociale netværk, hvilken kommunikation, der er vigtig, og hjælpe til at organisere den," fremhæver han.

Søgeteknologien har dog endnu ikke nået dette niveau. "Men vi er på vej," forsikrer han.

Information om regeringsfjendtlige protester i Iran sidste år spredte sig gennem Twitter.

Samtidig er websiders aktualitet stadig af afgørende vigtighed, siger Provost.

"Dette har på en måde været et drivende element af udviklingen af søgemaskinerne de sidste 10 år - altså motivationen om at forbedre relevansen," forklarer han.

Bing indeholder semantiske egenskaber såsom præsentation af mere læsbare opsummerende tekster baseret på lingvistisk og semantisk analyse af indhold, oplyser Prevost. Konceptet "entity extraction" udnyttes i Bing til at stille forklaringer til rådighed om sætninger, og hvad de specifikt refererer til," forklarer Prevost.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Annonce

Politiets Efterretningstjeneste

Data- og Forretningsspecialist til Dataplatform i PET

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Market Segment Lead, CPRD

Københavnsområdet

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest