Dansk firma sagsøger Norges banker for patentbrud

Det danske firma Cryptomathic sagsøger Norges banker for at overtræde et patent i forbindelse med bankernes digitale signatur. Cryptomathic kræver 36 millioner kroner i erstatning.

Artikel top billede

Det danske firma Cryptomathic har lagt sag an mod Bankenes Betalingssentral (BBS) i Norge.

Cryptomathic menerg, at BBS anvender deres patent i forbindelse med nordmændenes digitale signatur, der hedder BankID. Det skriver Dagens Næringsliv.

Cryptomathic forlanger, at BBS stopper for anvendelsen af teknologien, og har krydret sagen med et krav om en erstatning på 36 millioner danske kroner.

2,5 millioner nordmænd benytter BankID, der kan anvendes til andet end en tur i banken, eksempelvis ansøgning om en vuggestueplads eller til at give et auktionsbud på en ny bolig.

Men det kan der blive sat en stopper for, hvis Cryptomathic vinder søgsmålet i Oslos tingrett.

Frem med fax-maskine og gummistøvler

I øjeblikket forsøger Cryptomathics advokater at bevise, at Bankenes Betalingssentral har brudt firmaets patent i forbindelse med udviklingen af BankID.

Cryptomathics norske advokat, Øystein Flagstad, har en forventning om, at selskabet vil vinde sagen, der er planlagt til at blive afgjort midt i februar måned.

Han mener dog ikke, at det vil betyde, at nordmændene ikke mere kan anvende BankID. Men anvendelsesmulighederne vil blive begrænset.

"Sagen handler ikke om, hvorvidt man kan anvende BankID i forbindelse med sin netbank. Det er al anden brug af signaturen, vi vil have stoppet," siger han til Dagens Næringsliv.

Cryptomathic kræver således ikke, at BankID fjernes fra overfladen af vores bjergrige naboland, hvilket ifølge Dagens Næringsliv, ville få voldsomme konsekvenser for landets netbanker.

Men løsningen må, ifølge det danske firma, ikke anvendes til elektronisk signering af eksempelvis lånepapirer eller i forbindelse med henvendelse til offentlige instanser.

Så nu kan nordmændene altså blive tvunget til at finde fax-maskinen frem igen eller tage turen ned på kommunen på gå-ben.

Bankenes Betalingssentral mener ikke, at de har gjort noget forkert.

"BankID-løsningen følger en helt anden fremgangsmetode en den, der er patenteret. Nu afventer vi rettens tilbagemelding, før vi vil komme med yderligere kommentarer," siger informationschefen hos BBS.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job