KMD-chef balancerer i dobbeltrolle i udbudsskandale

KMD's juridiske chef sidder i et udvalg under IT-Branchen, der rådgiver hele it-branchen i juridiske spørgsmål. Samtidig er KMD under beskyldning for misbrug af sin monopol-status.

Artikel top billede

KMD's vicedirektør og juridiske chef, Flemming Pristed, sidder i et udvalg under IT-Branchen, der skal "sætte aktivt ind overfor ulovlige og urimelige offentlige udbud."

Men i øjeblikket undersøges KMD af Konkurrencestyrelsen og har fået to kontorer ransaget af styrelsen.

Eksperter vurderer, at KMD kan have misbrugt sin dominerende monopol-stilling i markedet over for kommunerne.

Rådgivning: Undgå udbud
Fornylig kunne Computerworld afsløre, at KMD rådgav Aabenraa Kommune til ikke at gå i udbud, da kommunen imod reglerne købte et KMD Opus-system uden om udbud.

Nu indrømmer kommunen, at den burde være gået i udbud.

Sagerne belaster Flemming Pristed i en sådan grad, at han bør overveje at trække sig fra udvalget, mener professor og ledelsesekspert Anders Drejer fra Handelshøjskolen i Århus.

"Hvis jeg var KMD's juridiske chef ville jeg nok trække mig diskret fra udvalget og sige undskyld til de kunder, som burde have været i udbud," siger han.

"Det er jo åbenlyst ret stor forskel på, hvad man siger, at man gør, og hvad man rent faktisk gør - på en meget suspekt måde," siger Anders Drejer.

"Hvis det var mig, der var havnet i den situation, ville jeg have en meget dårlig smag i munden - og jeg er ret sikker på, at kommunerne er ret utilfredse med KMD på den baggrund," siger han.

Anders Drejer mener også, at sagerne belaster IT-Branchens formand, Lars Monrad-Gylling, der er administrerende direktør i KMD.

Professoren mener ikke, at topchefens forklaring på sagen har rykket ved det.

Aktiv påvirkning af lovgivningsprocessen

Det udvalg Flemming Pristed sidder i skal ifølge formålsbestemmelserne "virke for at it-branchens medlemmer sikres de bedst mulige juridiske rammer og forretningsmæssige vilkår."

Det skal ske via:

- "Aktiv påvirkning af lovgivningsprocessen ved afgivelse af høringssvar og repræsentation i lovforberedende kommissioner og udvalg."

- "Arbejde for at sikre mere afbalancerede aftalevilkår mellem leverandører og kunder, særligt inden for det offentlige område".

- "Bidrage til en forsat smidiggørelse af reglerne og procedurerne ved udbud underkastet EU reglerne for at sikre medlemssvirksomhederne en rimelig ressourceanvendelse og position ved tilbudsafgivelse."

- "Repræsentation i og bistand til relevante juridiske fora med sagkundskab, herunder blandt andet Voldgiftsinstituttet."

- "Initiere udarbejdelsen af standardvilkår og modelaftaler til brug for Medlemsvirksomhederne."

Udvalget skal desuden på foranledning af IT-Branchens ledelse, afgive udtalelser om god branchepraksis.

Endelig skal udvalget, ifølge dets handlingsplan for 2009, altså også, "sætte aktivt ind overfor ulovlige og urimelige offentlige udbud."

Chef tæt på betændte sager

Flemming Pristed har tidligere udtalt sig i betændte sager for KMD. Blandt andet i sagen om de manglende udbud.

Dengang i november 2009 var hans forklaring ikke den samme, som de to KMD-folk der rådgav Aabenraa Kommune, at der var tale om en aftaleforlængelse.

Flemming Pristed mente i stedet, at KMD Opus skam ikke var et nyt produkt, selvom KMD omtalte det i sit eget salgsmateriale som "helt nyt."

"Det er en ny version i juridisk forstand, men i salgsmaterialet vil vi gerne præsentere det flot og på en ordentlig måde," lød det fra Flemming Pristed dengang.

Siden er flere kommuner - herunder Aabenraa Kommune, som KMD rådgav til ikke at gå i udbud - selv gået væk fra den forklaring.

De har erkendt, at de skulle være gået i udbud og at der altså ikke var tale om en opgradering.

Flemming Pristed udtalte sig også i forbindelse med Konkurrencestyrelsens besøg i april 2009 hos KMDs kontorer i Ballerup og Odense.

Dengang udtalte han:

"De bad om samarbejde, og det gjorde vi selvfølgelig."

Flemming Pristed forklarede, at styrelsen gennemgik dokumenter og computere med mere, men at KMD ikke fik oplyst præcist, hvad sagen vedrørte.

Se Flemming Pristeds svar til Computerworld

Men Flemming Pristed ser det ikke som et problem, at han sidder i IT-Branchens udvalg, der rådgiver om blandt andet udbud.

Mener du, at du er den rette til at sidde i et udvalg, der blandt andet skal "sætte aktivt ind overfor ulovlige og urimelige offentlige udbud." jvf. formålsparagraf?

"Jeg sidder som repræsentant for KMD med 11 andre virksomheder i ITB's juridiske udvalg. Formålet med udvalget er at sikre IT-branchens medlemmer de bedste juridiske rammer og forretningsmæssige vilkår for deres virke. Som juridisk chef hos KMD mener jeg, at jeg er den rette person til at sidde i udvalget," siger Flemming Pristed.

I modsætning til hans chef, Lars Monrad-Gylling, der forklarede at han var til valg hvert år i IT-Brancheforeningen som formand, så oplyser den juridiske chef, at han ikke ikke er på valg, men udpeget af medlemsvirksomhederne.

Og Flemming Pristed vil altså hverken trække sig fra udvalget eller sige undskyld til de kommuner, der har undladt at gå i udbud imod reglerne.

Hvad er din kommentar til, at professoren udtaler: "Hvis jeg var KMDs juridiske chef ville jeg nok trække mig diskret fra udvalget og sige undskyld til de kunder, som burde have været i udbud."?

"Enhver har jo ret til at have en mening.

Jeg mener, at vi har en generel forpligtelse til at være i dialog med vores omverden, og jeg ser udvalgets virke som noget, der rækker ud over KMD's egne interesser, og som er vigtigt og har betydning for hele it-branchen," lyder svaret fra Flemming Pristed.

Læses lige nu

    Capgemini Danmark A/S

    Experienced SAP S/4HANA consultant - Business controlling

    Københavnsområdet

    Aller Media A/S

    Engineering Manager

    Uspecificeret arbejdssted

    Aller Media A/S

    Engineering Manager

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    D&A Management Consultant

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alcadon ApS har pr. 1. januar 2026 ansat Per Claus Henriksen som Datacenter-specialist. Per skal især beskæftige sig med opbygning og udvikling af Alcadons datacenterforretning. Per har tidligere beskæftiget sig med forskellige facetter af datacenterbranchen. Både via PR-bureau og som ansat i datacentre. Nyt job

    Per Claus Henriksen

    Alcadon ApS

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

    Rasmus Stage Sørensen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 8. december 2025 ansat Sarah Birkegaard Elkjær som Marketing Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med at styrke marketingsteamets evne til at planlægge, drive og følge op på leadgenererende aktiviteter. Nyt job

    Sarah Birkegaard Elkjær

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job