Symbian OS bliver open source og helt fri og åben

Symbian bliver helt og fuldstændigt 'open sourcet.' Se her, hvor du finder den helt åbne version.

Artikel top billede

(Foto: John W. McDonough)

Computerworld News Service: The Symbian Foundation tager sidste skridt mod at gøre Symbian-platformen til smartphone fuldt ud open source.

Platformen Symbian 3 vil sammen med applikationer, middleware og selve kernen blive udbudt under vilkårene for Eclipse Public License og andre open source-licenser.

"Du kan downloade det, og du kan modificere det," siger Larry Berkin, der er head of global alliances for Symbian Foundation.

Kernen har også tidligere været gjort tilgængelig under open source-vilkår.

108 'pakker' gøres open source

"Vi open sourcer 108 pakker, som vil blive gjort tilgængelige på kildekode-niveau," lyder det fra Larry Berkin.

Telefon-producenterne kan på den måde modificere koden og variere telefonerne.

Det var oprindeligt meningen, at platformen skulle blive open source til juni men medlemmerne af organisationen har valgt at fremskynde processen.

Koden, mere end 40 millioner linjer, er netop blevet gjort tilgængelig på denne hjemmeside.

Alt smelter sammen

"Forhåbentligt vil slutbrugerne komme til at opleve mange forskellige enheder, eller flere enheder sammensmeltet i en, baseret på Symbian. Alt fra smartphones [til sammensmeltede enheder], som for eksempel kameraer eller telefoner, der også fungerer som spillemaskiner," sagde han.

Overgangen til open source kan risikere at komme til at medføre inkompatible og unikke versioner af platformen, siger Larry Berkin.

Producenterne vil skulle kunne holdes ansvarlige for deres arbejde med Symbian. Markedet kan være selv-regulerende i situationer som denne.

Fem store mobil-producenter er på Symbian

Ifølge Larry Berkin findes der 330 millioner Symbian-baserede enheder i verden i dag.

I øjeblikket er fem producenter i gang med at bygge Symbian-enheder: Nokia, Samsung, Sony Ericsson, Fujitsu og Sharp.

Symbian-teknologien er blevet drevet af Symbian Limited, der først og fremmest var ejet af Nokia, som afviklede det som open source-projekt.

Symbian som open source vil give platformen et ordentligt skub fremad på markedet, mener analytiker William Stofega, der er program manager for mobile device technology and trends ved IDC.

"Jeg tror, det vil være godt for Nokia og også godt for Symbian. Det vil skabe en levedygtighed på markedet og gøre den bedre i stand til at konkurrere med sådan nogle som Apple og Android," siger han.

Derudover bliver udviklingsværktøjerne til at bygge Symbian-applikationer og mobile enheder også lagt ud til download. Heriblandt for eksempel Symbian Developer Kit og Product Development Kit.

I november 2009 begyndte Nokia at anvende det Linux-baserede Maemo OS i selskabets high-end N900 "mobile computer," der både er en telefon og tilbyder funktioner som for eksempel e-mail, webbrowser og video. Men virksomheden bakker fortsat op om Symbian, siger repræsentanter for Nokia.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger en Unified Communications specialist i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Mibau Stema Danmark A/S

    ERP Analyst at Mibau Stema Group

    Sydjylland

    KMD A/S

    Senior SAP Architect

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos