Nu har næsten alle dine naboer trådløst netværk

I næsten 60 procent af de danske husstande har man nu adgang til et trådløst netværk. Det betyder, at internettet bliver brugt på nye steder og i nye situationer.

Artikel top billede

Udviklingen af antallet af trådløse netværk i de danske husstande er eksploderet over de seneste år. I 2006 var det kun 27 procent af de danske hjem, der havde adgang til trådløst netværk. I dag er det 58 procent.

Det viser undersøgelsen "Medieudviklingen 2009-2010" fra DR Medieforskning.

"Teknologien er blevet voldsomt meget billigere. I dag kan det ikke betale sit at trække kabler, købe switch og lave stik i væggen. Den trådløse teknologi er simpelthen blevet både billigere og nemmere end den gamle løsning," siger teleanalytiker Torben Rune.

På nettet fra sengen

Udviklingen betyder, at danskerne nu har adgang til internet i hele huset. Derfor bliver computeren brugt flere steder.

"For nogle år siden var det tv, der blev indkøbt til soveværelset og køkkenet. Men i dag er det computere," siger Torben Rune. Ifølge ham er forklaringen, at folk vil have adgang til det store informationsudbud.

"Det er simpelthen ikke nok at kunne se tv. Man vil have adgang til alle de ting, man har på computeren."

Virksomheder ser ikke potentialet

At internettet nu bliver brugt rundt i hele huset, skaber en række nye anvendelsesmuligheder, og her er der nogle forretningsmuligheder, som mange virksomheder i dag går glip af.

"Mange virksomheder er slet ikke klar over, at udviklingen i de lokale net er så omfattende, som den er. Derfor er der ikke ret mange virksomheder, der udnytter det endnu," siger Torben Rune.

Et af de ting han nævner som et eksempel, er opskrifter fra virksomheder, der sælger madvarer. Her skulle man lave nogle simple opskrifter med stor skrift, så det er til at læse på computeren i køkkenet, mens man er i gang.

"Selv på disse punkter, hvor det kunne være mest oplagt, sker der ikke meget," siger han.

For mange naboer sænker din hastighed

Mens den fortsatte udbredelse af det trådløse netværk skaber nogle nye muligheder, kan det også give problemer. Hvis man bor i et tæt befolket område, kan listen med trådløse netværk hurtigt blive lang, og det kan mærkes på netværkets hastighed.

"Der bliver simpelthen for mange på de radiokanaler man sender på. I et boligkompleks kan der sagtens være op mod 100 trådløse netværk, som kæmper om at sende på samme tid, og det sænker hastigheden markant," fortæller Torben Rune.

Dine naboer behøver ikke engang at bruge deres netværk, for at det forstyrrer.

"Selv hvis du er den eneste, der laver noget i sådan en boligblok med 75-100 trådløse netværk, vil baggrundsaktiviteten fra de andre netværk forstyrre så meget, at det sænker hastigheden."

En af løsninger kunne være at skrue ned for sendestyrken så ens netværk ikke rakte så langt, og dermed ikke forstyrrede så mange. Folk er bare ikke opmærksomme på det.

"Hos en del virksomheder har man skruet ned, så signalet kun rækker til det nødvendige, men hos private er det en anden sag. Her er mit indtryk, at folk skruer op. De vil kunne bruge internettet udenfor eller hos naboen. Det er bare en skidt idé," siger han.

Mobilmodemmer vinder frem

Danskerne har taget de trådløse netværk til sig, men også den nye teknologi med mobile 3G modems vinder hurtigt frem. Antallet af abonnenter var i juni 2009 419.000. Det er ifølge DR Medieforskning en fordobling i forhold til samme periode sidste år.

"Når man køber en ny bærbar i dag, kan man vælge at få den med indbygget 3G modem, så der er ingen tvivl om, at det er fremtiden," siger Torben Rune.

Selvom det er en kraftig vækst, mener han dog ikke, at mobilmodemmet er på vej til at erstatte det trådløse netværk i hjemmet.

"Mobilmodemmet er stadig en dyr løsning, og hastighederne på internettet kan heller ikke konkurrere med, hvad man kan få derhjemme. Men de er blevet utroligt populære at have med sig udenfor huset."

Han mener heller ikke, at den store udbredelse af trådløse netværk vil gøre, at man helt dropper kablerne.

"Teknologierne kommer til at supplere hinanden. Hvis man skal lave det allermest tunge arbejde, hvor man har brug for høj hastighed og stabilitet, vil man vælge kablet. De mellemstore opgaver vil du klare på det trådløse netværk og til sidst er der 3G-modemmet, til når du er på farten," siger Torben Rune.

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos