SF's skatteordfører har fremsat et forslag om, at danske myndigheder køber sig til information om skattesnydere.
Information, der er stjålet fra it-systemer i nogle af verdens største banker.
"Både i Tyskland og Frankrig har man købt cd-rommer med sådanne informationer, og det har medvirket til massive afsløringer af skattesnyd," siger skatteordfører for SF, Jesper Petersen, til Computerworld
"Jeg har foreslået, at vi skal melde ud, at vi også er interesseret i en handel med lignende oplysninger," siger han.
"Vi er endnu ikke blevet tilbudt oplysninger, men vi ved at de findes," siger han.
"Hvis vi betaler 30-40 millioner kroner for en cd-rom med navnene på svindlere, der i årevis har snydt statskassen for adskillige hundrede millioner kroner i skat, så er det en god forretning."
Kendt problem
Oplysningerne stammer ifølge Jesper Petersen fra personer, der har haft deres gang i bankverdenen, og ifølge en it-sikkerhedsekspert er informationsindsamling af denne type ikke ukendt.
"Det er noget, vi ser masser af," fortæller Shehzad Ahmad, der er daglig leder af DK CERT.
"Personer, som holder op på en arbejdsplads, gemmer firmaets databaseoplysninger og brænder dem på en cd, før butikken forlades."
"Det er ganske enkelt, når man er indenfor i varmen, at foretage udtræk af sådanne oplysninger," vurderer han.
Flertal for forslaget
En række af de danske politikere er nu klar til at anvende stjålne bankdata til at opklare skattefusk blandt danske statsborgere.
SF har faktisk samlet et flertal uden om regeringen, for at skaffe informationerne.
"Principielt skal man ikke sky nogen midler for at afsløre skattesvindlere. Hvis Tyskland er nået frem til, at de kan forsvare at købe oplysningerne, så vil vi ikke stå tilbage og være til grin. Så må det være måden, det skal gøres på," siger Mikkel Dencker fra Dansk Folkeparti til Politiken.
Også Nick Hækkerup fra Socialdemokraterne er positiv.
Tyskland er forbilledet
Metoden er fostret i forbindelse med, at de tyske myndigheder har bevæget sig ned af denne sti. Her har man ikke skrupler med fremgangsmåden.
Myndighederne i vores naboland vil med stor sandsynlighed købe en cd, der indeholder oplysninger om personer og virksomheder, der angiveligt skulle have svindlet med skatten.
En informant har nemlig sat en sådan cd til salg.
Det kontroversielle ved det køb er, at personoplysningerne er stjålet fra bankverdenen.
Cd'en er ikke gratis, men har fået et prismærke på ikke mindre end små 20 millioner danske kroner. Det lyder af meget, men myndighederne regner med, at oplysningerne kan indbringe hele 750 millioner kroner til den tyske statskasse.
Oplysningerne på det optiske medie skulle rumme navne på 1.500 tyskere, der har brugt banker i Schweiz til at opmagasinere de skattepligtige kontanter.
Det er ikke første gang, at de tyske myndigheder benytter denne taktik overfor skattesvindlere.
For to år siden købte man et tilsvarende cd med oplysninger om LGT Bank i Liechtenstein. Den gang kunne man rejse skattesager mod 700 personer.
Den nye cd ser ud til allerede at give pote i Tyskland, selvom navnene endnu ikke er offentliggjort. Udsigten til at blive afsløret har nemlig fået flere til at melde sig selv.
Skattesvig kan give op til 10 års fængsel i Tyskland, men i øjeblikket har regeringen givet frit lejde, hvis man melder sig selv.
Er Danmark i et juridisk minefelt?
I Tyskland har der været meget delte meninger om køb af stjålne data. Og den diskussion ser ud til at sprede sig til Danmark efter SF's forslag.
Henriette Kjær, der er politisk ordfører for de Konservative, siger til Politiken, at det er "principielt forkert, at staten skal betale for stjålne oplysninger. Hvis der er nogle oplysninger, som vi ikke kan få udleveret ad lovlig vej fra myndighederne i de lande, så må vi arbejde på at få lavet lovgivningen om."
Manden bag forslaget mener dog, at målet helliger midlet.
Er vi ikke ude i et juridisk minefelt, når vi køber digital information, der er stjålet?
"Jeg erkender, at metoden er en smule utraditionel, men det har været en kæmpe succes i de andre lande, og der er mange penge at hente," siger Jesper Petersen.
"Jeg synes, det er barokt, at loven dækker over personer der snyder i skat. I Tyskland har man haft en meget grundig juridisk debat og er nået frem til at det ikke er ulovligt," siger han til Computerworld.
"I Danmark kan vi henvise til den paragraf, der siger, at når hensynet til almenvellet er stort nok, er det tilladt at gøre som her. Man benytter også indsider-personer i forbindelse med opklaring af andre typer kriminalitet."
Når man betaler store summer for oplysningerne, ansporer man så ikke til yderligere kriminalitet, eksempelvis hackere, der skaffer sig adgang til bankdata og forsøger at sælge den viden. Kan det ikke sætte en lavine i gang?
"Jeg tror, at de banker er så godt sikret på it-fronten, at det ikke bliver et problem," siger Jesper Petersen.
En professor og ekspert i økonomisk kriminalitet giver SF ret i forbindelse med lovligheden af eventuelle datakøb.
"I særlige sager vejer hensynet til almenheden så tungt, at det ikke er kriminelt at videregive fortrolige oplysninger. Og i sager om grov skattesvig vil jeg vurdere, at almenhedens interesse vejer tungere, end den bankansattes tavshedspligt," siger Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet til Politiken.
