Opdatering giver blå skærm på Windows XP

Vrede kunder giver en sikkerhedsopdatering skylden for den frygtede såkaldte Blue Screen of Death og uendelig genstart af XP.

Artikel top billede

Blue screen-meddelelser er sjældent behagelige. Arikivfoto

Computerworld News Service: Microsofts sikkerhedsopdateringer fra i tirsdags har tvunget pc'er med Windows XP i knæ med den berygtede blå fejlmeddelelse, den såkaldte Blue Screen of Death (BSoD), beretter brugere på Microsofts supportforum.

Strømmen af klager begyndte at tikke ind tirsdag morgen og tog til i løbet af dagen.

"Jeg installerede de 11 Windows XP-opdateringer i dag og genstartede min pc, som den bad mig om at gøre," skriver en bruger, der identificerer sig som "tansenroy," og som således startede en voksende tråd på supportforummet. "Fra da af har Windows ikke kunnet starte op igen! Det stopper ved den blå skærm med den følgende fejlmeddelelse: 'Der er opdaget en fejl, og Windows er blevet lukket ned for at forhindre skade på din computer.'"

Andre har lignende beretninger. "Der er noget alvorligt galt med denne opdatering. Jeg kan ikke engang starte op i fejlsikret tilstand," skriver "Ghellow" med en henvisning til Windows' diagnostiske tilstand, der ofte er en sidste udvej til at starte systemet op.

"Jeg er ikke særlig tilfreds med Microsoft, da jeg ser, idet jeg skal til at arbejde nu til morgen, at min helpdesk er oversvømmet med beskeder om, at pc'en har den berygtede blå skærm," skriver "brawfab."

"Jeg blev nødt til at tage ind på arbejde for at bruge min Mac til at komme online, så jeg kunne finde ud af, hvad der skete med XP-opdateringerne i aftes," klager "moosewalk" sig i den samme tråd. "Jeg er kommet et godt stykke tættere på at skifte helt over til Mac."

Support-tråden, som sikkerhedsbloggeren Brian Krebs var den første til at bemærke, havde torsdag morgen mere end 120 indlæg, hvilket gjorde den til den tredje længste tråd på support-forummet for Windows Update. Tråden var på daværende tidspunkt blevet vist mere end 2.800 gange.

17 år gammel fejl

Adskillige brugere har offentliggjort forslag til løsninger, men forslaget fra "maxyimus" er blevet markeret af en support-medarbejder fra Microsoft som en reel vej ud af den endeløse række af blå skærme. For at genvinde kontrollen af sin pc anmodes man om at starte op fra sin Windows XP installations-cd, køre genoprettelseskonsollen og indtaste en række kommandoer.

Det hjælper desværre ikke brugere af netbooks, da de fleste af de små, lette bærbare ikke har noget cd-drev og således ikke kan startes op fra en installations-cd. "Findes der nogle løsninger til netbook, eller er jeg bare på røven indtil videre?" spørger "HimDen".

Flere brugere identificerede i første omgang opdateringen MS10-015 som synderen og hævdede, at afinstallering af denne sikkerhedsrettelse - som også kaldes KB977165 - fik deres pc'er på ret køl igen.

MS10-015, som er en ud af 13 sikkerhedsopdateringer fra Microsoft i tirsdags, lukker en 17 år gammel fejl i alle 32 bit-versioner af Windows-kernen. Denne sårbarhed blev offentliggjort for tre uger siden, da en udvikler fra Google afslørede fejlen og offentliggjorde såkaldt proof-of-concept-angrebskode.

Dette er ikke første gang, at en opdatering fra Microsoft har lagt Windows-pc'er ned. For to år siden sendte et sæt opdateringer af Vista et ukendt antal maskiner ind i en endeløs løkke af genstart. Lignende problemer lagde forhindringer i vejen for brugere, som forsøgte at opgradere til Windows XP Service Pack 3 i maj 2008, og for andre, der forsøgte at opgradere fra Vista til Windows 7 sidste oktober.

Det var ikke umiddelbart muligt at få en kommentar fra Microsoft.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Mibau Stema Danmark A/S

    ERP Analyst at Mibau Stema Group

    Uspecificeret arbejdssted

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior SAP Architect

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job