TDC i fuld gang med at fravælge mobilplatforme

Reportage: TDC's mobildirektør, Christoph Nørgaard, er til verdens største mobilkongres i Barcelona for at vælge - og ikke mindst fravælge - mobilplatforme.

Artikel top billede

Mobildirektør Christoph Nørgaard fra TDC.

Barcelona, Spanien: Symbian. Windows Mobile. MeeGo. Android. IPhone OS.

Listen af operativsystemer til mobiltelefoner er lang, og den er faktisk for lang.

Det mener TDC's mobildirektør Christoph Nørgaard, der i disse dage besøger verdens største mobilkongres, Mobile World Congress i Barcelona.

"Vi må bare erkende, at Danmark ikke er stort nok til at supportere så mange platforme, som vi ser hernede," siger TDC-direktøren.

Christoph Nørgaard er i Barcelona for at høre, hvilke strategier og ambitioner de forskellige mobilproducenter har i forhold til de forskellige operativsystemer, der er i markedet.

"Jeg tror, at man i løbet af kort tid kommer til at se operatørerne træffe nogle valg og måske mest vigtigt; nogle fravalg af platforme. Hvis vi skal pushe de her services - det kan være alt fra applikationsmarkedet til mobilbetalinger - så bliver vi nødt til at sikre, at det bliver nemt for kunderne at bruge. Ellers kommer det ikke i gang," forklarer Christoph Nørgaard.

Træffer valg med kunderne

Mobildirektøren afviser, at TDC fratager kunderne muligheden for at vælge og ikke mindst fravælge, når selskabet sorterer visse mobilplatforme fra på forhånd.

"De valg, vi kommer til at træffe, er baseret på den kundeefterspørgsel, som vi tror på, så jeg vil næsten hellere vende den rundt og sige, at vi træffer valget i fællesskab med kunderne. Og vi sikrer, at de produkter, de får, har en super kvalitet," siger han.

Samtidig påpeger han, at der er fordele for kunderne, når TDC træffer fravalg af mobilplatforme.

"Vi kommer til at sige nej til nogle, men til gengæld kommer vi til at fokusere hårdt på de platforme, vi kommer til at tage ind i vores sortiment. Det betyder, at vi ser os selv som en vigtig spiller for vores privat- og erhvervskunder for at sikre, at de får en god oplevelse på applikationssiden," fortæller han.

Tilhænger af åbne platforme

Christoph Nørgaard ønsker ikke at sætte navne på de operativsystemer, som TDC vælger og fravælger, men han vil gerne udtale sig overordnet om sin holdning til platforme.

"Som udgangspunkt er jeg tilhænger af åbne platforme. Jeg tror, at det i den sidste ende er bedst for kunderne, og det er bedst for alle. Jeg håber, at man kommer til at enes om én platform, som vi alle sammen kan arbejde ind på. Det gør det simpelthen lettere for kunderne og dermed lettere for alle," siger han.

Der er ifølge ham i dag en overflod af operativsystemer, og der er ikke blevet færre ved årets mobilkongres, hvor både Nokia og Samsung løftede sløret for nye mobilplatforme, som producenterne vil bruge i deres smartphones.

"I løbet af få år vil man se en konsolidering af det antal platforme, der er i markedet, for lige nu kan vi simpelthen ikke bære at supportere og servicere kunder på alle de platforme, vi har," siger Christoph Nørgaard.

Mobile World Congress blev skudt i gang i mandags, og den slutter i dag.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Cognizant

    Agentic AI kræver mere end teknologi

    De fleste virksomheder har efterhånden bevist, at AI virker. Pilotprojekter leverer resultater. Medarbejdere bruger generative AI-værktøjer. Nye use cases dukker op på tværs af organisationen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse