Google godkendt som el-distributør

Google kan nu købe, sælge og distribuere strøm.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Google har fået godkendelse til at købe og sælge elektricitet på det amerikanske marked og har på den måde nu flere valgmuligheder for, hvordan virksomheden driver sine datacentre.

Det åbner også døren for, at Google kan handle med el.

Google ansøgte om godkendelsen i december gennem et helejet datterselskab ved navn Google Energy efter længe at have fokus på det ekstreme strømforbrug. Det kan du læse mere om her.

Med godkendelsen får Google bemyndigelse til at købe og sælge elektricitet på engros-basis.

"Vi har indgivet denne ansøgning for at få mere fleksibilitet i anskaffelsen af elektricitet til Googles egen drift heriblandt vores datacentre," fortæller talskvinde for Google Niki Fenwick i en e-mail.

Datacentre bruger meget strøm, og Google har adskillige store af slagsen rundt omkring i verden, selvom virksomheden ikke afslører præcist hvor mange, der er tale om.

Det gør det forretningskritisk at sikre en stabil forsyning af el til en overkommelig pris.

Skal spare energi

Google har også udtalt at selskabet forpligter sig til at blive "C02-neutral" delvist ved at bruge så meget som mulig vedvarende energi såsom sol- og vindenergi.

Således har Google forlængst plastret hele hovedkvarteret til med energi-skabende foranstaltninger. Det kan du læse mere om her.

"Denne tilladelse fra energi-ministeriiet vil forbedre vores evne til at risikoafdække vores køb af elektricitet samt inkorporere vedvarende energi i vores elektricitetsportefølje," fortæller Fenwick.

Kan handle direkte med el- leverandører

Hun afviser at uddybe yderligere, men virksomheden fortalte i sidste måned Wall Street Journal, at FERC-godkendelsen ville gøre det muligt at handle direkte med producenter af vedvarende energi.

El-udbyder

Bemyndigelsen åbner også for den mulighed, at Google kan begynde at købe og sælge el som et nyt forretningsområde.

Ansøgningen anmodede om, at Google Energy fik lov til at "fungere som el-udbyder, der kan købe elektricitet og videresælge det til engroskunder."

Fenwick fortalte Wall Street Journal, at Google "ingen planer" har om at gøre handel med elektricitet som et særskilt forretningsområde eller at sælge el-tjenester, men hun erkendte også, at virksomheden "ikke var sikker på" hvad, der kommer til at ske.

Det fremgår af meddelelsen fra FERC, at California Public Utilities Commission har indgivet en begæring om at gribe ind i ansøgningen.

Det står dog ikke klart, hvilke bekymringer, der eventuelt ligger til grund for denne begæring, og det var ikke umiddelbart muligt at få en kommentar fra kommissionen.

Virksomheden oplyser til FERC, at den hverken ejer eller kontrollerer nogen faciliteter til produktion eller transport af elektricitet, så den offentlige instans har vurderet, at Google hverken har "markedsmagt" eller evnen til at skabe markedsbarrierer.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS