10 danske kommuner erkender it-udbudsfejl

10 kommuner erkender, at de skulle være gået i udbud, da de købte et it-system fra KMD. Skandalen kan samlet løbe op i milliarder af kroner.

Artikel top billede

"Dette beklages," skriver stabsdirektøren fra Thisted Kommune til Konkurrencestyrelsen om kommunens fejl.

Thisted er en af de i alt 10 kommuner, der nu erkender, at de skulle være gået i udbud, da de købte et it-system fra KMD.

Det viser kommunernes svar sendt til Konkurrence-styrelsen, som Computerworld har fået aktindsigt i.

Styrelsen undersøger fortsat sagen, hvor op imod hver tredje af landets 98 kommuner er i søgelyset for at have fusket med udbudsreglerne.

Tilsammen kan op imod to milliarder kroner været undveget udbud imod reglerne, har analysehuset Gartner tidligere anslået.

Ulovlige KMD-kontrakter fortsætter

Fælles for de mange kommuner, der erkender deres fejlvurdering, er, at de ikke vil opsige kontrakten med KMD.

En undtagelse er dog Holsterbro Kommune:

"Det kan herved meddeles, at Holstebro Kommune pr. dags dato har opsagt implementeringsaftalen indgået den 9. juni 2009 vedr. KMD Opus," skriver kommunen til styrelsen den 18. januar 2010.

Kommunens it-chef, Anders Bjært Sørensen, oplyser overfor Computerworld, at man udmærket forstår, at andre kommuner fortsætter deres kontrakter, men at Holstebro Kommune ikke var gået i gang med implementeringen og derfor fandt det mest rigtigt at opsige kontrakten.

"Det er generelt et mudret område, hvornår noget er en opgradering eller ej. Nu er der så kommet en kendelse på det område her," siger han.

It-chefen forklarer, at kommunen vil gå i udbud med kontrakten, da man ellers vil gå imod Konkurrencestyrelsens anbefaling.

"Man kan godt sige, vi er kommet til en ny erkendelse, eller at der er kommet et nyt syn på sagen," siger han.

De øvrige kommuner henviser i brevene til Konkurrencestyrelsen til, at en opsigelse af den ulovlige kontrakt vil betyde meromkostninger i form af blandt andet erstatning for kontraktbrud til KMD og ekstra implementeringsudgifter til et nyt it-system.

Analysehuset IDC har tidligere over for Computerworld vurderet, at de manglende udbud allerede har kostet op imod 200 millioner skattekroner grundet den manglende konkurrence.

Tønder-sag blev øjenåbner

De omkring 30 kommuner i Konkurrencestyrelsens søgelys er alle blevet bedt om et svar på, hvad de vil foretage sig set i lyset af kendelsen imod Tønder Kommune, der også havde tegnet kontrakt med KMD uden om udbud.

En kontrakt, der blev dømt i strid med udbudsreglerne i Klagenævn for Udbud.

Og tilsyndeladende har afgørelsen i klagenævnet gjort kommunerne væsentlig klogere.

"Assens Kommune beklager, at kommunen ikke har handlet i overensstemmelse med klagenævnets vurdering af retstilstanden på området," skriver kommunaldirektøren til Konkurrencestyrelsen.

"I lyset af Klagenævnet for Udbuds kendelse af 11. december 2009 kan Hillerød Kommune konstatere, at denne opfattelse ikke er korrekt," skriver kommunaldirektøren fra Hillerød Kommune.

Du kan læse uddrag af kommunernes breve til Konkurrencestyrelsen sidst i denne artikel.

Flere kommuner afviser fortsat

Flere kommuner af de 30 kommuner afviser dog fortsat, at de skulle have gjort noget forkert. De mener ikke, at netop deres sag kan sammenlignes med Tønder Kommune.

Men selv hos nogle af de kommuner har sagen tydeligvis gjort et indtryk.

"Denne sag har givet anledning til, at min klient har gennemgået procedurerne for indgåelse af kontrakter vedrørende levering af it-systemer," skriver advokatfirmaet Hjulmand og Kaptain, der repræsenterer Norddjurs Kommune.

Tilsvarende har Ishøj Kommune hyret Lett advokatselskabet til at udarbejde en skrivelse til styrelsen.

Konkurrencestyrelsen har endnu ikke afsluttet sagen, men forventer at komme med en redegørelse i løbet af foråret.

På næste side kan du se uddrag af svar
fra kommunerne til Konkurrencestyrelsen

Kommuner, der erkender fejl

Herunder er gengivet uddrag af kommunernes svar til Konkurrencestyrelsen:

Skanderborg Kommune

"Skanderborg Kommune har med stor beklagelse konstateret, at kommunens vurdering i forhold til udbudspligten i forbindelse med versionsopgradering af det nuværende økonomisystem og lønsystem ikke er i overensstemmelse med Klagenævn for Udbuds kendelse af 11. december 2009, Tabulex Aps mod Tønder Kommune"

Brev er underskrevet af kommunens økonomichef Jørn Prætorius.

Hillerød Kommune

Hillerød Kommune forklarer, at det vedrørende en af kommunens KMD-kontrakter var kommunens opfattelse, at der var tale om opgradering af et system.

"I lyset af Klagenævnet for Udbuds kendelse af 11. december 2009 kan Hillerød Kommune konstatere, at denne opfattelse ikke er korrekt"

Brev underskrevet af Hillerøds kommunaldirektør Peter Zahlekjær (nu suspenderet).

Thisted Kommune

"Set i lyset af Klagenævnet afgørelse af 11. december 2009 må Thisted Kommune naturligvis erkende, at disposioner året forinden ikke var i overensstemmelse med Klagenævnets efterfølgende afgørelser. Dette beklages"

Brev underskrevet af stabsdirektør, Svend Søndergaard Pedersen fra Thisted.

Assens Kommune

"Assens Kommune har gjort sig bekendt med Klagenævnet for Udbuds kendelse af den 11. december 2009, Tabulex Aps mod Tønder Kommune.

Assens Kommune beklager, at kommunen ikke har handlet i overensstemmelse med klagenævnets vurdering af retstilstanden på området."

Brev underskrevet af kommunaldirektør Henning Qvick.

Køge Kommune

"På baggrund af Klagenævn for Udbuds kendelse af 11. december i sagen, Tabulex Aps mod Tønder Kommune, er det imidlertid nu Køge Kommunens opfattelse, at aftalen om Opus burde have været i udbud i 2006."

Brev underskrevet af it-chef, Ivan Harreskov.

Holstebro Kommune

"Det kan herved meddeles, at Holsterbro Kommune pr. dags dato har opsagt implementeringsaftalen indgået den 9. juni 2009 vedr. KMD Opus".

Brev afsendt fra Holsterbro Kommune.

Hedensted Kommune

Tidligere har Hedensted Kommune udtalt til Computerworld:

"Kommunen blev først klar over fejlen i forbindelse med Klagenævnet for Udbuds kendelse mod Tønder Kommune i december," sagde borgmesteren.

Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune har på samme måde oplyst til Computerworld, at man fortryder ikke at være gået i udbud.

"Så jo, vi har fortrudt det. I dag er det dokumenteret, at det er det rigtige at gøre," sagde stabsdirektør Tom Ahmt.

Nyborg Kommune

Desuden har Computerworld på et tidligere tidspunkt fået fingre i Nyborg Kommunes svar til Konkurrencestyrelsen:

"På baggrund af den af Konkurrencestyrelsen omtalte kendelse fra Klagenævnet af 11. december 2009 må Nyborg Kommune erkende, at vi har fejlvurderet situationen, idet vi vurderede, at der var tale om en opgradering og ikke en ny aftale om et nyt produkt," fremgik det af kommunens svar, der var underskrevet af både borgmester og kommunaldirektør.

Tønder Kommune

Endelig var Tønder Kommunes reaktion på kendelsen imod kommunen i Klagenævn for Udbud:

"Det tager vi til efterretning, og vi vil naturligvis bestræbe os på at overholde udbudsreglerne," sagde kommunaldirektøren til Danske Kommuner.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S