Computerworld har fundet Danmarks ældste server

Danmarks ældste server: Gennem tre måneder har it-Danmark budt ind med gamle servere, der stadig er i drift. Nu har vi fundet den ældste.

Artikel top billede

Vis din gamle server frem og vind en spritny Dell-server, hvis din gamle server er Danmarks ældste kørende server.

Det er vilkårene i Computerworld og Dells konkurrence, der siden december har fået it-folk i danske virksomheder, organisationer og undervisningsinstitutioner til at sende billeder og beskrivelser af deres gamle servere ind til Computerworld.

Ideen til konkurrencen opstod i forbindelse med optakten til FN's klimakonference COP15 og Computerworlds dækning af it-løsninger, der kan være med til at løse de globale klimaproblemer.

Et skridt på den vej har været en decideret omkalfatring af de danske serverrum gennem de seneste par år.

Nye kølemetoder og blade-servere i virtuelle miljøer har sendt enorme mængder bedaget isenkram på pension.

Men enkelte hardware-oldinge har overlevet i den grønne bølge, der er skyllet gennem server-rækkerne.

It-producenten Dell, der i forvejen bruger meget energi på tænke miljøhensyn ind i sine produkter, stillede beredvilligt op med en præmie: En helt ny, energirigtig server, som den glade vinder kan udskifte den gamle med.

Og vinderen er ...

Der har været mange gode bud, og det har været en fornøjelse at kaste blikket tilbage i it-historien og hædre de gamle svende, som vi lod os imponere af dengang, men som i dag har mindre kapacitet og ydelse end den mobiltelefon, som vi alle sammen går rundt med i lommen.

Og når vi nu kårer Danmarks ældste server, er det begribeligvis den ældste deltager i konkurrencen, for der er sandsynligvis endnu ældre, men velfungerende, servere i drift rundt omkring.

Vinderen af Dell's R610 rack-server med Intel Nehalem-baseret processorteknologi, de nyeste DDR 3 memory-komponenter og næste generations PCI-express til en værdi af cirka 25.000 kroner, er it-afdelingen ved Institut for elektroniske systemer ved Aalborg Universitet.

Her har it-folket i 17 år holdt liv i en SPARCstation 10-server fra Sun.

Den Unix-baserede SPARCstation 10 er en flerprocessor-maskine fra 1992. Den afløste Sun's første SPARCstation 1, også kendt som Sun 4/60, der blev introduceret i 1989.

Oplagte opgaver for den nye

Serveren er leveret fra det hedengangne ICL Data, i dag Fujitsu, 1. juni 1993. Købsprisen var 70.000 kroner, og SPARCstation 10 kører i dag primært instituttets request-system.

"Maskinen blev i sin tid brugt som personlig arbejdsstation på et forskningsprojekt. På et tidspunkt blev dens CPU'er opgraderet fra de originale 2x Sun SuperSPARC CPU'er på 40-50 megahertz til 2x Ross HyperSPARC RT625 CPU'er på 125 megahertz, som den har kørt med siden," fortæller it-medarbejder Per Mejdal Rasmussen.

SPARCStation 10 bliver først skiftet ud, når hele request-systemet bliver skiftet ud, så den gamle Sun-server har stadig lidt levetid tilbage. Der er til gengæld to oplagte opgaver for den nye Dell-server.

"De studerende kører en masse simuleringer, og det kan den glimrende bruges til. Den kan også bruges til at visualisering af alle de maskiner, de gerne vil have, vi hoster. Det er jo Institut for elektroniske systemer, så de studerende programmerer en hel del," siger Per Mejdal Rasmussen.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S