IBM vil bruge sensorer uden for datacentret

IBM's plan om at bruge sensorer til strømstyring i bygninger og byer får opbakning fra Al Gore.

Artikel top billede

Ifølge USA's tidligere vicepræsident, Al Gore, vil udviklingen af grønne teknologier, investeringer i vind, solenergi og smart-grids tilbyde "en chance for at booste vores økonomi."

Computerworld News Service: I denne uge fremlagde IBM planer om at bevæge virksomheden ind på et helt nyt forretningsområde, som i sidste ende kan inkludere futuristiske teknologier som for eksempel maling med nano-sensorer, der kan styre energiforbruget i bygninger eller endda i hele byer.

IBM's plan indbefatter en centraliseret styring og udvidet brug af sensor-teknologier uden for datacentret. I dag bliver sensor-teknologier brugt til at overvåge miljømæssige forhold og til at udpege problemer i server-racks og i datacentre.

IBM fortæller, at selskabet planlægger at indlede partnerskaber med virksomheder, der laver infrastruktur-systemer, som for eksempel Johnson Controls Inc.

IBM og Johnson Controls blev allerede for flere år siden enige om at arbejde sammen om at integrere datacenter-teknologier, og i denne uge fortalte de så, at aftalen nu er udvidet til også at omfatte planer om at gøre bygninger mere effektive.

Johnsons Controls, der har base i byen Milwaukee i den amerikanske stat Wisconsin, er en stor virksomhed, der designer og leverer udstyr til for eksempel varme, ventilation og air condition. Firmaet beskæftiger 130.000 mennesker.

IBM fortalte om detaljerne under Pulse2010 service management-konferencen i denne uge med hjælp fra den tidligere vicepræsident Al Gore, der sammenlignede behovet for flere informationer i miljøspørgsmålet med den aktuelle finanskrise. Selv om der blev givet lån til folk, der ikke havde råd til at betale dem tilbage, så var den finansielle risiko gemt i de sikre lån.

"Når der findes vigtige oplysninger, som systematisk bliver ignorerede, så er vi mere tilbøjelige til at tage dårlige beslutninger," sagde Al Gore.

Chance for at booste økonomien

Selv om Al Gore i sine taler ofte går i detaljer i forhold til klimaforandringerne, så valgte han dog denne gang - over for et publikum der først og fremmest bestod af it-chefer - at fokusere på behovet for effektivitet og den profit en klima-skånsom strategi kan generere.

"Selv hvis man ikke tror på beviserne for klimaforandringerne," sagde Al Gore, så vil udviklingen af grønne teknologier, investeringer i vind, solenergi og smart-grids alligevel tilbyde "en chance for at booste vores økonomi."

"Effektivitet vil under alle omstændigheder være den mest produktive strategi," sagde Al Gore.

IBM vil ikke selv bygge sensorer, men selskabet forudser en bred anvendelse af den sensor-teknologi, der kan dække et helt kontorkompleks eller en by som et tæppe. Sensorerne kan for eksempel indsamle informationer om fysiske systemers tilstand, ligesom de kan opdage læk i rør ved at spore forandringer i miljøet omkring rørene. På samme måde kan sensorer i kloakdæksler spore problemer på det område.

Og efterhånden som sensor-teknologierne bliver bedre, særligt gennem brugen af nanoteknologier der med tiden vil skabe mikroskopiske sensorer, vil teknologien også blive mere udbredt, fortæller repræsentanter fra IBM.

Teknologien vil desuden kunne øge samarbejdet mellem it-medarbejderne og resten af staben i en virksomhed, når miljøsystemer, datacentre og bygninger alle bliver overvåget via det samme system, tilføjede de.

Bygningernes energiforbrug bidrager i høj grad til det samlede forbrug og står for omkring 40 procent af den totale udledning, fortæller IBM. Virksomheden forestiller sig, at det centraliserede styringssystem, der kører via Tivoli-software, vil indsamle data, analysere det og udvikle proaktive alarmer, der kan advare mod overhængende problemer, eller, som Al Zollar, der er IBM's general manager for Tivoli-software udtrykte det, "reparere tingene inden de går i stykker."

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job