Microsoft sender skyer ud over USA's regering

Cloud-tjenesten er designet til at imødekomme strenge statslige sikkerhedskrav.

Artikel top billede

Skyerne over Capitol i Washington vil fremover indeholde en programpakke af hostede tjenester fra Microsoft.

Computerworld News Service: Microsoft har netop offentliggjort en programpakke af hostede cloud-tjenester, der vil blive leveret fra et anlæg, der er dedikeret til brugere fra den amerikanske forbundsregering.

Microsoft offentliggjorde nyheden fra hovedkvarteret i Redmond i staten Washington ved virksomhedens årlige konference for den offentlige sektor, U.S. Public Sector CIO Summit.

Business Productivity Online Suite Federal vil inkludere Exchange, SharePoint, Office Live Meeting og Office Communications, og vil blive hostet fra særlige anlæg for at imødekomme de særlige behov og krav, som de statslige institutioner har.

"Det er en separat, dedikeret infrastruktur i et sikret anlæg," siger Rob Markezich, som er corporate vice president for online services hos Microsoft.

Fysisk adgang til lokaliteten vil blive kontrolleret af biometriske systemer, og kun amerikanske statsborgere får adgang, oplyser han. "Vi har ofte hørt fra amerikanske kunder, at dette er et krav for at kunne overholde visse regulativer," forklarer han.

Medarbejderne kommer også til at undergå "grundige" baggrundstjek og afgive deres fingeraftryk.

Også andre brugere såsom offentlige institutioner fra de forskellige forbundsstater kan benytte den føderale tjeneste, som dog koster mere end Microsofts standard BPOS-service, som også overholder mange af de samme strenge krav, fortæller han.

At dømme ud fra spørgsmålene fra publikum ved mødet viser forbundsinstitutionerne interesse for konceptet men bekymrer sig om mulige problemer blandt andet i forhold til netværksforbindelser og sikkerhed.

"Jo mere der ligger i skyen, des større båndbredde har man brug for," fremhævede en deltager, der klagede over båndbredden fra kommercielle internetudbydere.

"Hvad er strategien for at hjælpe os til at få en pålidelig forbindelse til skyen?"

De fleste kunder af den nye føderale tjeneste vil sandsynligvis benytte dedikerede netværksforbindelser til Microsofts datacentre, svarede Markezich.

Skyerne skal dæmpe bekymringerne

Men dedikerede datalinjer giver yderligere omkostninger, som offentlige institutioner, der ofte mangler penge, sandsynligvis ikke har råd til.

Andre deltagere spurgte om offentlige programmer såsom E-rate - der hjælper med internetforbindelser til skoler og biblioteker - eller Internet 2 - der er et konsortium af universiteter, der samarbejder med regeringen om at bygge netværk - måske kan hjælpe til at finansiere sådanne dedikerede forbindelser. Microsoft svarede til dette spørgsmål, at virksomheden allerede er i gang med at undersøge, om dette er en mulighed.

Den ny cloud-tjeneste fra Microsoft skal også tilfredsstillende dæmpe forbundsinstitutionernes bekymringer i forhold til ansvarspådragelse, særligt når det kommer til sikkerhedskrænkelser. Uden at gå i detaljer oplyser Markezich, at Microsoft udspecificerer betingelserne for virksomhedens data-ansvarspådragelse i kontrakten.

"Vi arbejder med det princip, at det er jeres data, og vi er ikke ude på at tjene penge på dataene, ud over hvad I betaler os for tjenesten," siger han. Kontrakten beskriver, hvordan Microsoft beskytter dataene, og hvad der sker, hvis de bliver utilgængelige eller kompromitteres.

Microsoft offentliggjorde også alle de statslige certificeringer, som virksomhedens standard BPOS-service nu overholder, heriblandt Health Insurance Portability and Accountability Act, Family Educational Rights and Privacy Act, International Organization for Standardization 27001, Federal Information Processing Standard og Trusted Internet Connections.

Forbundstjenesten fra Microsoft understøtter alle de nævnte samt de strenge International Traffic in Arms Regulations. Kunderne kan allerede nu købe service-kontrakter, og migrationen til den hostede programpakke forventes at gå i gang i løbet af de kommende måneder, oplyser Markezich.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Bluecircle

    Partiklerne ingen taler om: Den oversete risiko i datacentre og serverrum

    Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS