Kommunale embedsmænd til golf på KMD's regning

Det er bestikkelse, når embedsmænd deltager i golfturnering med alt betalt af KMD, siger ekspert.

Artikel top billede

Kommunale embedsmænd tager hvert år til en golfturnering, hvor green fee, frokost og præmier betales af it-leverandøren KMD.

Det oplyser en kulturdirektør fra Norddjurs Kommune til Computerworld.

Kommunen er samtidig under mistanke for udbudsfusk for at vælge et KMD-system uden om udbud.

"KMD betaler green fee cirka 300 kroner, men jeg spiller gratis, da jeg er formand for Norddjurs Golfklub, så der er ingen udgift for KMD her. Vi får frokost," lyder det i et skriftlig svar fra kommunen i forbindelse med en aktindsigt.

Det fremgår, at KMD og SAP arrangerer den årlige turnering, hvor "deltagerkredsen er kommunalt ansatte fra hele landet".

Lidt søgning på nettet viser, at der i mindst et tilfælde i 2006 er blevet uddelt en præmie af KMD-direktør Hans Henrik Von Platen-Hallermund, der i øvrigt i dag sidder i KMD's direktion, til en embedsmænd og byrådspolitiker i form af en Callaway-golftaske.

En golftaske, der umiddelbart ikke kan findes billigere end til 800 kroner på nettet, men kan fås i forskellige prislag op til flere tusind kroner.

Ekspert: Det er bestikkelse
Forvaltningsekspert og lektor Sten Bønsing fra Aalborg Universitet mener, at forholdet ganske enkelt er strafbart i forhold til straffeloven.

"Det er bestikkelse," siger han.

"Og bestikkelse er strafbart både for giver og modtager. Uanset om nogen får noget direkte ud af det," siger han.

Sten Bønsing er overhovedet ikke i tvivl, da arrangementet er et socialt golf-arrangement.

"Men selvom der måtte have været et fagligt oplæg, er grænserne for gavemodtagelse overskredet," siger han.

I personalestyrelsens vejledning om modtagelse af gaver understreges det da også gentagne gange, at kun gaver i form af "for eksempel en bog eller en vingave" bør accepteres i forbindelse med højtider, jubilæum eller lignende.

Udgangspunktet er klart:

"En ansat, der bliver tilbudt en gave eller en fordel fra en person eller virksomhed, bør således undlade at tage imod den, hvis den har sammenhæng med den pågældendes ansættelse i det offentlige," står der i vejledningen.

Ifølge Sten Bønsing kan både politi og Folketingets Ombudsmand vælge at tage sagen op.

"Eller folk kan anmelde det," siger Sten Bønsing.

"Direktøren er desværre ikke god til golf"

Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt fra Norddjurs Kommune afviser blankt, at golfarrangementerne skulle have påvirket kommunens valg af KMD uden om udbud.

Han påpeger, at kulturdirektøren kun deltager i ét KMD-arrangement hvert år, hvor han bruger en fridag på det. Og kulturdirektørens område bruger i øvrigt slet ikke KMD-systemer, oplyser kommunaldirektøren.

Desuden forklarer Jesper Kaas Schmidt, at kulturdirektøren ikke har haft indflydelse på valg af KMD OPUS.

"Han har ikke været involveret i det forberedende arbejde heller ikke i beslutningsprocessen," siger han.

Og det lader ikke til, at kommunaldirektøren går så meget op i, hvor mange eller hvor store KMD-betalte præmier, hans ansatte vinder.

"Desværre er min kulturdirektør ikke en så god golfspiller, at han vandt nogle præmier," siger kommunaldirektøren om kulturdirektørens magre udbytte af fem års golfturneringer.

Computerworld har bedt Norddjurs Kommune kommentere direkte på lektor Sten Bønsings udtalelser om beskikkelse, men kommunen er ikke vendt tilbage med svar.

KMD: Vi bestikker ikke

Hos KMD vil man til gengæld gerne svare på kritikken.

Bestikker KMD kommunale embedsmænd?

"Nej. Det er altså skudt helt ved siden af, at KMD skulle tilbyde bestikkelse," lyder det fra pressechef Christoffer Hellmann fra KMD.

"Vi har på linje med andre virksomheder en række kundeaktiviteter såsom golfturneringer. Vi gør det for at opbygge og vedligeholde vores kunderelationer. Der er ingen forventning hos os om, at de, der deltager i vores arrangementer, lægger opgaver hos os."

Er KMD enig i ekspertens vurdering - at der med golfturneringen, green fee, frokost og præmier er tale om beskikkelse af Norddjurs Kommune? Eksperten mener, at det er strafbart, uanset om giveren får noget ud af det eller ej.

"Nej, det er vi ikke enige i.

I KMD har vi ingen intentioner om at bestikke folk, og vi mener på ingen måder, at vores kundearrangementer kan betragtes som bestikkelse."

Hvor mange penge bruger KMD årligt på disse turneringer, inklusiv til frokoster, præmier og green fee?

"Vi ønsker generelt ikke at udtale os om størrelsen på vores budgetter. Jeg tror, det er en ret normal holdning. Og derfor får du altså ikke svar på det med golfturneringer."

Hvor mange kommunale embedsmænd har været med til disse turneringer de sidste fem år?

"Det er lidt det samme svar som før. Vi ønsker ikke at fortælle specifikt, hvem og hvor mange vi inviterer til vores arrangementer."

Mistanke om udbudsfusk for milliarder

Computerworld har i de seneste måneder afdækket mistanke om udbudsfusk i hver tredje af landet kommuner, der alle har købt KMD-systemer uden om udbud.

I alt vurderer eksperter, at op imod 200 millioner skattekroner er gået tabt grundet manglende konkurrence.

Og analysehuset Gartner anslår, at det samlede beløb, der er unddraget udbud, kan løbe op i milliardklassen.

Blandt kommunerne er Hedensted Kommune. Her kunne Computerworld for nylig beskrive, at kommunaldirektøren fik en AC/DC koncert i Parken med overnatning betalt af KMD.

I dag erkender kommunen, at den burde være gået i udbud.

I Brønderslev Kommune ligger man i forhandlinger med KMD om Opus-systemet. Her har embedsmændene stik i imod lovgivningen modtaget fodbold og håndbilletter af KMD.

Borgmesteren afviser dog, at det skulle påvirke forhandlingerne.

Nu er golfturneninger med tilhørende præmier så kommet frem i lyset.

Golf er dog ikke et helt ukendt fænomen i forholdet mellem KMD og SAP på den ene side og kommunerne på den anden side.

B.T. kunne for nylig afsløre, at Odense-borgmester og tidligere formand for KMD's bestyrelse, Anker Boye, fik flere golfrejser betalt af KMD og SAP.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS