Microsofts frie browservalg er ikke helt frit

De fem alternativer, der skal vises i Microsofts nye løsning til frit browservalg, kommer ikke i random som aftalt. "En typisk amatørfejl," siger ekspert.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Det er meningen, at Microsofts nye løsning til et mere frit browservalg skal præsentere de fem første browsere på listen i tilfældig rækkefølge - som random - men det sker ikke.

Det betyder, at Google Chrome, der oftest står først på listen, får den bedste chance for at blive valgt, påpeger en softwarearkitekt fra IBM.

"Dette er en typisk amatørfejl," vurderer Rob Weir, som arbejder for IBM og er uddannet i astrofysik fra Harvard universitet.

"Jeg blev bestemt overrasket over at se en fejl af denne slags her."

Browservalg-vinduet er netop begyndt at vise sig i Windows Update hos de europæiske brugere. Løsningen er udtryk for en aftale, som Microsoft nåede frem til med konkurrencemyndighederne i EU sidste år, næsten to år efter den norske browserproducent Opera indgav en formel klage til EU.

Microsofts såkaldte 'ballot screen' fremkommer på Windows-pc'er, hvor Internet Explorer er sat som standardbrowser, og lader brugerne downloade og installere konkurrerende browsere som Chrome, Firefox, Opera, Safari og andre.

Browservalg-vinduet skal ifølge den aftale, som Microsoft indgik med EU i december, præsentere de fem førende browsere i tilfældig rækkefølge. Microsoft foreslog ellers tidligere, at rækkefølgen skulle være alfabetisk efter navnet på browserproducenten.

Denne plan blev dog kritiseret af adskillige konkurrenter, fordi Apples Safari, som ellers har en meget lille andel af browsermarkedet på Windows, på den måde ville få den eftertragtede placering yderst til venstre.

"Disse fem webbrowsere vil blive præsenteret i tilfældig rækkefølge, hver gang valgskærmen vises," står der i (aftalen, som Microsoft og Europa-Kommissionen underskrev.

Rob Weir påpeger, at tilfældighedsprocessen i løsningen er fejlbehæftet.

"De er faldet i en velkendt fælde," siger han i et interview og tilføjer: "Placeringerne bliver ikke tilfældigt blandet rundt."

Problemet er, at Microsoft ikke har brugt en etableret algoritme til at vælge ting tilfældigt men i stedet har lavet den "amatørfejl" at sortere en tabel med en specialdefineret sammenligningsfunktion.

"Dette ligner mere en 'naiv algoritme', som uerfarne programmører uundgåeligt vil komme til at benytte i en løsning af et givent problem," forklarer Weir i et længere indlæg på sin personlige blog.

"Hvis jeg gav denne opgave til 100 datalogistuderende på første år af studiet, vil jeg vædde med, at mindst en af dem ville lave denne fejl."

Hvorfor er fejlen ikke opdaget?

Det overrasker Rob Weir, at fejlen ikke blev opdaget.

"Det kræver kun en enkel person, for at en fejl som denne sker. Men at den ikke bliver opdaget, peger på et problem med processen. Så man kan ikke give nogen enkeltperson skylden," siger han.

For at afgøre om rækkefølgen i browservalg-vinduet faktisk var tilfældig, reproducerede Weir nogle test, som det slovakiske it-website, DSL.sk, var først til at foretage, og som først blev omtalt i USA af TechCrunch. Weir tog den tilfældighedsgenererende JavaScript-kode, som Microsoft har offentliggjort på browserchoice.eu, og tilføjede noget test-kode, hvorefter han kørte koden igennem 10.000 gange i Internet Explorer.

Ligesom DSL.sk konkluderer Weir, at der er større sandsynlighed end for nogen af de andre fire førende browsere, at Chrome lander på en af de tre første pladser i rækkefølgen, at der er mindst sandsynlighed for, at Internet Explorer lander på en af første fire pladser og at Internet Explorer i 50 procent af tilfældene lander på femtepladsen yderst til højre.

Firefox har en mindre chance for at lande på førstepladsen end Opera, der har en andel af browsermarkedet på omkring en tiendedel af, hvad Mozillas browser har.

Løsningen på problemet er relativt enkel, påpeger Rob Weir, som fremlægger sin anbefaling i detaljer i sit blogindlæg. Ved at benytte Fisher-Yates Shuffle-algoritmen ville Microsoft placere browserne i reelt tilfældig rækkefølge i browservalg-vinduet.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra HP

    En AI-specialist værdsætter dokumenteret ydeevne og lokal computerkraft

    Forsker og ingeniør inden for AI Robert Luciani arbejder med det nyeste i kunstig intelligens.

    Sampension A/S

    Senior specialist i beredskab og krisestyring

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Managing Architect

    Midtjylland

    Forsvaret

    Cyberspecialist

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Mark Michaelsen

    Aarhus Kommune

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job
    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS