Lars Barfoed: Digital tinglysning er en møgsag

Den nye justitsminister, Lars Barfoed (K), kaldte sagen om den digitale tinglysning en "møgsag" under dagens samråd.

Artikel top billede

Foto: Helle Moos (Foto: PHOTO © HELLE MOOS + 45 40 35 97 40 /)

Den nye justitsminister Lars Barfoed (K) har netop været i samråd om den digitale tinglysning. Og ministerens første ord var en klar erkendelse af, at sagen ikke ligefrem er en vindersag.

"Det er en rigtig møgsag," siger ministeren.

Men omvendt pointerede han også til spredt latter, at det er sjældent, at ministre kaldes i samråd, når alt er som det skal være.

Ministeren forklarer, at sagsbunken er hobet op, ikke så meget grundet tekniske problemer, men snarere manuelle problemer.

"Og det er vi ved at få styr på," siger Lars Barfoed.

Han tør dog ikke love, at de opstillede tidsplaner vil kunne overholdes.

Ansvaret

Samtidig mener ministeren ikke, at der umiddelbart kan pålægges nogen et ansvar for skandalen.

"Der kan ikke placeres et ansvar," siger ministeren.

Det fik Lone Dybkjær fra Det Radikale til at advare ministeren imod, at tage for let på sagen.

"Der må være nogle, der burde have skredet ind i tide," siger hun.

I det mindste må man lære af sagen, pointerer hun.

Lars Barfoed svarer, at førsteprioritet er at få problemerne ordnet. Ministeren kommer siden ind på, at Rigsrevisionen ser på sagen og ministeren i den forbindelse vil se nærmere på ansvaret for skandalen.

Test eller ej

Ministeren var blandt andet indkaldt til samråd efter netmediet Comon afslørede, at der var tvivl om, hvorvidt der var sket test af systemet eller ej.

Lars Barfoed fastholder, at der var foretaget forskellige test.

Det kom frem under samrådet, at da systemet blev taget i brug var der 17 fejl i kategorien "vigtige". Men ingen i kategorien "kritisk", understreger ministeren.

Lars Barfoed pointerer, at der ikke længere er it-problemer, men manuelle problemer i tinglysningen.

Fredag den 5. marts klokken 08.00 kan hele samrådet genses på Folketingets TV.

Artiklen er løbende blevet opdateret

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S