Skat tættere på skyen efter nyt nedbrud

Nedbrud gør Skat mindre afvisende overfor skalerbar løsning med cloud computing. Men oldtids-mainframe blokerer for kvantespringet.

Artikel top billede

Dagens traditionelle nedbrud hos Skat på premieredagen for offentliggørelsen af borgernes årsopgørelser, får nu myndigheden til at bløde op på spørgsmålet om eventuel brug af cloud computing, virtualisering og medfølgende mulighed for at skalere servicen.

Hos Skat fortæller Søren Kjær Jensen, kontorchef for Vejledning og Afregning, Person, at det primært er sikkerheden, der bekymrer Skat i forhold til mulighederne i skyen.

"Det er klart, at vi løbende følger med i, hvad der er af udviklingsmuligheder. Vi er nok stadigvæk i en situation, hvor vi sikkerhedsmæssigt er lidt konservative," siger Søren Kjær Jensen.

Selvom Skat altså løsner op overfor skaleringstanken, afviser kontorchefen, at myndigheden på nogen som helst måde har planer i den retning.

"Men vi er jo bevidste om, at hvis der dukker tekniske fertiliseringer op, som på nogen måde kan udvide, så må vi jo kigge på dem, og se, hvorvidt de kan indpasses i vores måde at agere på," siger Søren Kjær Jensen.

"Men vi skal altså som sagt have en rimelig sikkerhed for, at data, som jo er fortrolige, bliver behandlet på en sikker måde," siger han.

Derfor understreger han, at Skat endnu ikke er så langt i overvejelserne, at man kan tale om en egentlig mulighed for at benytte cloud computing til mere skalerbare løsninger, men at man i al fald er interesseret i muligheder, der kan servicere borgerne bedst muligt, og samtidig reducere driftsomkostningerne.

"Det vil hele tiden være med den konservative tilgang, at sikkerheden er i top omkring de oplysninger, vi kommunikerer med skatteyderne," siger Søren Kjær Jensen.

"Men skalerbarhed kunne være interessant, hvis det er sikkert nok?

"Jamen, det er der ingen tvivl om, at det vil vi kigge på med nysgerrighed og interesse," siger Søren Kjær Jensen.

Altså cloud computing…virtuelle servere, der bliver større eller mindre, afhængig af, om der er to kunder eller to millioner?

"Ja, men problemet er, at du skal virtualisere en mainframe-kapacitet, og det er jo bare ikke lige at gøre, fordi det ikke er en server-baseret grundstamme, vi har i dag. Så det er også noget der skal overvejes, hvis vi skal gå den vej," siger Søren Kjær Jensen.

Køber mere mainframe-kapacitet

I år har Skat forsøgt at imødekomme det kendte belastningsproblem med årsopgørelsen ved at tilkøbe 25 procent ekstra mainframe-kapacitet hos leverandøren CSC i marts og til dels april måned.

Hvad det koster, ønsker Søren Kjær Jensen ikke at oplyse, men han kalder det "en fornuftig aftale" om udvidelse af kapaciteten.

Han fortæller, at Skat desuden i år har fordelen af weekenden, fordi maskinen så ikke skal lave så meget andet, end netop at fremvise årsopgørelser med TastSelv.

Det skyldes, at Skats interne medarbejdersystemer ikke belaster maskinen, mens medarbejderne holder weekend. Og det giver mere kapacitet til borgerne i de første dage, end på det tilsvarende tidspunkt i 2009, forklarer han.

Skat havde mellem klokken 22.00 i aftes og 07.00 fredag morgen fremvist en kvart million årsopgørelser for borgerne. Fra kort før klokken 09.00 oplevede besøgende store problemer med at tilgå hjemmesiden, som indimellem gik helt i sort.

Sidste år fremviste Skat mellem fem en halv og seks millioner årsopgørelser mellem 12. og 30. marts.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Midtjylland

    Capgemini Danmark A/S

    AI/Data Engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job