Skolernes test-system fortsat ubrugeligt

De danske skoleelever kan nyde fredagen uden at skulle testes. Cowi-direktør kæmper fortsat for at få rettet fejlene i det nationale test-system, men kan endnu ikke fortælle, hvornår det fungerer igen.

Artikel top billede

Knud Erik Christensen er direktør for økonomi, management og planlægning hos Cowi. Foto: Jens Nielsen/Cowi

Systemet bag de nationale skole-test er fortsat brudt ned.

Allerede i starten af ugen valgte Skolestyrelsen at aflyse testene, fordi eleverne oplevede alt for lange svartider.

Systemleverandøren, Cowi, kunne ikke komme nærmere ind på fejlen onsdag, og heller ikke i dag er direktør Knud Erik Christensen klar til at komme med en nærmere forklaring over for Computerworld.

"Vi føler, at vi er kommet rigtig langt med identifikationen af problemet, men vi vil ikke fortælle om det til andre, før vi har fortalt det til vores kunde," forklarer han.

Knud Erik Christensen oplyser, at han senere i dag skal til møde hos Skolestyrelsen for at berette om de nyeste oplysninger.

Betyder det så, at der ikke er noget, der tyder på, at systemet er på vej op igen?

"Ikke i dag."

Men kan oplyse Skolestyrelsen en konkret dag, hvor det kan komme op at køre igen?

"Du ved, at vi med alt it skal være sikre på, at det kører ordentligt, før vi kan være trygge. Men vi har fået skabt rammerne, så vi kan sige, at vi er trygge, når vi har rettet vores fejl."

Men er systemet oppe igen i næste uge?

"Ja, det forventer jeg."

Belastnings-tester systemet

Aflysningen af skole-testene rammer omkring 15.000 skolelever om dagen, der må se deres planlagte prøver blive udskudt.

Skolestyrelsen har i dag lagt en besked på styrelsens hjemmeside, hvor man oplyser, at de tekniske problemer med afviklingen af de nationale test endnu ikke er løst.

"Skolestyrelsens leverandør, Cowi A/S, gennemfører i øjeblikket en belastningstest, som har til formål at genskabe problemet med de lange svartider, eleverne oplevede mandag og tirsdag i denne uge. Belastningstesten er nødvendig for at kunne lokalisere fejlene og efterfølgende fjerne dem."

"Først når Skolestyrelsen har en meget høj grad af sikkerhed for, at svartiderne er nedbragt, igangsættes testene igen."

Knud Erik Christensen, burde I ikke have foretaget den belastningstest, inden systemet brød ned?

"Jo, og det har vi også, men hvis du vil ned i detaljerne, bliver vi nødt til at vente, for det er klart, at vi har noget nyt at fortælle Skolestyrelsen?"

Så I har fundet ud af, at der ligger mere i det, end at der er tale om en stor belastning på systemet?

"Der er ikke nogen stor belastning af brugere, for der er jo de brugere, vi forventede."

Så der er andre fejl, end det at der er mange på systemet?

"Det er klart."

Hvor lang snor får Cowi

Det er ikke første gang, at der har været problemer med de digitale test i Folkeskolen.

I sommer erkendte systemleverandøren Cowi, at det var muligt at snyde med besvarelserne i folkeskolens digitale afgangsprøver.

Sidste sommer floppede den digitale generalprøve, og for to år siden ramlede det hele sammen for hundredvis af elever, der sad midt i eksamen.

Cowi, der står i spidsen for test-systemet, som også VIA, @ventures og CSC har været med til at udvikle, blev i maj 2009 opkrævet en bod på 15.000 kroner om dagen, fordi systemet ikke fungerede i overensstemmelse med kontrakten med Skolestyrelsen.

Det har foreløbig kostet over 100 millioner kroner at udvikle de nationale test.

Tidligere på ugen sagde Skolestyrelsens direktør, Martin Isenbecker, til Computerworld, at man endnu ikke har taget stilling til, om de nuværende problemer skal have konsekvenser for Cowi.

"Lige nu fokuserer vi udelukkende på at få systemet til at fungere, og så tager vi det andet i næste omgang," sagde han.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura