Eksperter: Googles telefon-strategi holder ikke

Teleanalytikerne sætter spørgsmålstegn ved, om Googles nye model for mobilmarkedet i USA overhovedet er et skridt i den rigtige retning.

Artikel top billede

Googles ord, om at man kan købe en Nexus One - og derefter frit vælge operatør, er en fantastisk, men urealistisk filosofi.

Computerworld News Service: Da Google i januar introducerede sin telefon, Nexus One, løftede virksomheden samtidig sløret for en helt ny forretningsmodel på USA's mobiltelefonmarked.

Men det står nu klart, at denne forretningsmodel baserer sig på en vision, der ifølge eksperter ikke er mulig i USA på nuværende tidspunkt.

"Google sagde i første omgang, at virksomheden ønskede, at Nexus One ikke var bundet til en bestemt operatør, men at den var åben og frit tilgængelig for enhver at købe og bruge," fortæller Allen Nogee, der er analytiker hos In-Stat.

"Det virker som en fantastisk filosofi. Problemet er bare, at operatørerne i USA har bygget net på måde, så det er umuligt at realisere."

Googles svar på spørgsmål angående gebyrer for tidlig abonnementsopsigelse (stillet af U.S. Federal Communications Commissions, FCC) viser tydeligt den kløft, der er mellem Googles vision for sin telefon-forretning og den nuværende virkelighed i mobilbranchen, mener Allen Nogee og andre eksperter.

I et brev til FCC beskriver Google sin nye forretningsmodel.

"At gøre forbrugerne i stand til at bruge en mobil enhed såsom Nexus One - og yderligere enheder i fremtiden - sammen med deres eget valg af operatør og tjenester er en ny model til salg af mobile enheder i USA; en model, vi mener, vil maksimere fordelene for forbrugerne," skriver Google i brevet til FCC.

Men på nær hvis Google faktisk planlægger at lancere en universaltelefon, så vil virksomheden reelt ikke gøre noget anderledes end alle de andre tredjeparts-telefonforhandlere i USA, der allerede sælger en vifte af telefoner, der hver især er bundet til en specifik operatør.

Problemet, som Google står overfor, er, at operatørerne i USA bruger forskellige teknologier og frekvenser. Og mobiltelefonerne bygges således typisk til at kunne køre på et specifikt netværk.

For at lade brugeren vælge en telefon først og dernæst et netværk kunne Google designe en telefon, der kunne køre på alle de relevante frekvenser og teknologier, "men sådan en telefon ville koste 10.000 kroner," siger Allen Nogee.

Det er usandsynligt, at Google vil være i stand til at skabe et stort nok marked for en sådan universaltelefon til at få produktionsomkostningerne per enhed langt nok ned, mener han. Det betyder, at Google er i samme situation som enhver anden tredjepartsforhandler: Virksomheden er nødt til at sælge telefoner, der er specialbyggede til hvert enkelt teleselskab i USA.

Oplåst betyder ikke ulåst

En talsmand for Google afviser at kommentere på, om Google har planer om at sælge en universaltelefon eller blot sælge forskellige modeller, der er kompatible med de forskellige netværk.

Google tilbyder indtil videre sin Nexus One, der er bygget til T-Mobiles netværk, og har oplyst at være i gang med arbejdet på en model til Verizon Wireless. Det betyder, at "de faktisk ikke gør noget, der er nyt eller innovativt," siger Andy Castonguay, der er analytiker hos Yankee Group.

Mange andre virksomheder sælger telefoner online heriblandt Wallmart. Nogle lader folk først vælge en telefon og dernæst en operatør, der i forvejen har godkendt den valgte telefon.

Man kan godt købe en oplåst version af den aktuelle Nexus One og bruge den på T-Mobiles netværk eller på AT&T's almindelige netværk, men den fungerer stadig ikke på AT&T's 3G-netværk.

"Det er ikke usandt at sige, at den er oplåst, men omvendt afspejler det ikke virkeligheden, fordi det ikke er særligt tillokkende at benytte den oplåste telefon på AT&T's netværk uden at kunne bruge 3G," påpeger Andy Castonguay.

Det er ifølge analytikerne heller ikke helt ligetil at sige, at Googles model skulle være bedre for kunderne.

"Jeg er ikke sikker på, at nyt i denne sammenhæng betyder bedre. Faktisk har de i mange henseender taget et skridt bagud," vurderer Castonguay.

Her henviser han til, at man som køber i Googles model ender med at betale mere end i den traditionelle model, hvis man fortryder købet.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

KMD A/S

Senior SAP Architect

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisonen søger en SAP-medarbejder til Roller & Autorisationer

Københavnsområdet

Danoffice IT

Infrastructure Specialist

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect