Bagger affyrede løst krudt mod Ljungman

Et dramatisk skift midt i dagens retsmøde betød, at anklagerens vidne mod Mikael Ljungman, Stein Bagger, næppe bliver manden, der fælder Ljungman.

Artikel top billede

Foto: Mads Elkjær. (Foto: Torben Klint)

Første halvdel af retsmødet forløb efter anklagerens manuskript. Og stemningen bar tydeligt præg af, at Mikael Ljungman var godt gal i skralden over Stein Baggers udtalelse under sin egen retssag om Ljungmans rolle i svindlen.

Men så blev Stein Bagger mere uklar i spyttet i anden halvdel af forestillingen.

Anklageren måtte grave helt tilbage til grundlovsforhøret af Stein Bagger i december 2008. Her skulle Stein Bagger, ifølge anklageren, havde sagt:

"Ljungman var den eneste, der vidste besked om svindlen".

Det fik Stein Bagger til at svare:

"Jamen, det sagde jeg efter at have været vågen i 52 timer. Og var fløjet hertil med PET-agenter med skudsikre veste."

Stein Bagger fastholdt dog, at han havde sagt til Mikael Ljungman, at deres forretninger ikke hvilede på et reelt grundlag. Det skete i september 2008.

Dyr båd skulle udlejes til russere

Også anklager om, at Mikael Ljungman skulle have betalt en del af en luksusbåd, dyre ure og smykker som led i svindel, blev afvist af Stein Bagger.

"Jeg kunne godt tænke mig en ordentlig forretning," sagde Stein Bagger om planerne om køb af en stor luksusbåd, hvor Ljungmans selskab også har indbetalt et stort beløb.

Det står imidlertid ikke helt klart hvilken aftale, der var indgået mellem Bagger og Ljungman.

"Der var flere muligheder," svarede Bagger og forklarede, at Ljungman blandt andet kunne blive lejer eller medejer.

Det undrede også anklageren, hvorfor Ljungman overførte så mange penge, uden der var indgået en egentlig aftale på forhånd.

Men meningen var, at leje båden ud til arabere og russere, forklarede Stein Bagger.

"Dengang kastede de penge efter alting," forklarede den tidligere it-direktør.

Alternativt kunne båden sælges til russerne med stor fortjeneste, oplyste han.

"Der var liebhavere til den slags," forklarede Stein Bagger.

Anklageren spurgte direkte, om det var en del af leasingsvindlen.

"Nej, det var det ikke. Ikke det med båden," svarede Bagger.

Stein Bagger oplyste dog, at han havde modtaget kufferter med store pengeløb, hvor det fremgik af banderolen, at de kom fra Moldavien.

Alt i alt var Stein Baggers beskyldninger mod Mikael Ljungman altså væsentlig mindre belastende end det, han havde givet udtryk for under sin egen retssag.

Her fik Stein Bagger i øvrigt nedsat sin straf for netop at have angivet sin angiveligt medsammensvorne.

Flugten til USA

Dagen bød også på en mere detaljeret beskrivelse af Stein Baggers flugt til USA, hvor han lånte Ljungmans bil.

"Jeg ville væk fra Dubai så hurtigt som muligt," svarede Bagger på spørgsmålet om, hvorfor han lige skulle rejse til USA.

Bagger berettede om flugten, at han først tog ud til Media Powers (selskab tilknyttet Ljungman, red.) kontor i New York.

Det var tomt.

Så han tog hen til en café og ringede til Ljungman.

Bagger fortalte, at Ljungman sagde, at Bagger skulle tage en taxi ud til Ljungman. Derude fik han 1.000 dollars og lånte bilen, forklarede Bagger.

Stein Bagger sagde ikke til Ljungman, at han var på flugt, men at han var i problemer.

Papir: Ros IT Factory
Anklageren kom også ind på et papir sendt fra Bagger til Ljungman.

Ljungman vidste, at kapitalfonden General Atlantic overvejede at købe IT Factory, oplyste Bagger. Derfor havde han sendt et papir til Ljungman. Ljungman skulle så svare det, som Bagger havde skrevet på papiret, for at IT Factory "så godt ud" overfor kapitalfonden.

Det skulle ske via Ljungmans selskab eCommerce.

Bagger havde sendt sådanne papirer ud til 30-40 partnere, oplyste han.

Der forventes dom i sagen mod Mikael Ljungman den 22. marts.

Annonceindlæg tema

Identity & Access Management er blevet rygraden i digital sikkerhed

Denne side indeholder artikler med forskellige perspektiver på Identity & Access Management i private og offentlige organisationer. Artiklerne behandler aktuelle IAM-emner og leveres af producenter, rådgivere og implementeringspartnere.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-konsulent til VMware server

Københavnsområdet

Netcompany A/S

IT Consultant

Midtjylland

Statens IT

Kubernetes specialister (junior-mid level)

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job