Skal du score kassen på virtuelle desktoppe?

Hvor parate er danske virksomheder egentlig til desktop-virtualisering? Det forsøger fire virtualiseringseksperter at give deres bud på.

Artikel top billede

"Det Nirvana, vi skal hen til, er selvhelbredende, selvskalerende systemer, hvor vi som it-folk fastsætter politikkerne og former strategierne. Alt andet kører automatisk."

Sådan lyder det fra Robin Prudholm, der er senior systems engineer i VMware. Han er en af fire paneldeltagere, der i forbindelse med årets ICT-messe og under overskriften "Kan du score kassen på desktop-virtulisering?" debatterer fordele og ulemper ved de muligheder, som virtualisering giver danske virksomheder.

Det lyder da også smart.

Desktop-virtualisering spås en stor fremtid som den teknologi, der for alvor skal frigive ressourcer i alverdens it-afdelinger. Og efter at virtualisering af servere efterhånden er blevet reglen snarere end undtagelsen, er der mange, der ser virtualisering af desktoppen som det næste naturlige skridt.

Men hvor modne er danske virksomheder egentlig i forhold til at indføre virtuelle desktoppe, og er det overhovedet på desktoppen, at forretningspotentialet og de store besparelser findes?

Ikke overraskende er svarene forskellige, når man spørger en repræsentant fra henholdsvis Microsoft, EMC, VMware og Citrix.

Brugeren udgør potentialet

For Christian Luckow, product sales development manager hos Citrix Nordic, er der ikke den store tvivl om, at det helt store forretningspotentiale ligger i desktop-virtualisering.

Han forklarer, at vi som brugere er vant til at have en favoritenhed - eksempelvis en Mac, hvor det nu er muligt at køre en virtuel Windows-desktop.

Desuden mener han, at især nyuddannede ønsker selv at kunne vælge, hvilke enheder de vil benytte sig af. Christian Luckow forestiller sig en situation, hvor nogen måske vil fravælge en bestemt arbejdsplads, fordi den bruger de forkerte enheder, og netop derfor er desktop-virtualisering interessant for mange virksomheder.

"Desktop-virtualisering er det næste skridt på virtualiseringsvejen, og vi oplever rigtig, rigtig stor interesse for de her løsninger," siger Christian Luckow.

Og det er måske ikke så mærkeligt, at mange er interesserede i den teknologi. For hvis man skal tro på Christian Luckow, så er it-afdelingerne i de virksomheder, der allerede benytter sig af desktop-virtualisering, i hvert fald meget populære.

"Vi har hørt om eksempler på, at medarbejdere klapper ad it-afdelingen, når de kommer ind i en afdeling for at implementere løsningen på medarbejderens pc," siger han.

Glem ikke det bagvedliggende

Lars B. Andersen, senior technology consultant hos EMC Danmark, er så vidt enig i, at det er vigtigt at levere det, brugeren efterspørger, men han holder samtidig fast i, at den bagvedliggende infrastruktur er det, der først og fremmest bør fungere.

"Det, der sker, når vi åbner vores desktop og går i gang med at arbejde, er, at vi trækker på nogle bagvedliggende ressourcer, der hører hjemme i et serverrum, og som er en service, der bliver leveret af it-folk, og som brugeren ikke har nogen direkte indflydelse på," siger Lars B. Andersen.

I stedet mener han, at det er langt mere akut at få virtualiseret de bagvedliggende systemer og sørge for, at de forretningskritiske applikationer kører, inden virksomheder begynder at smide alle ressourcerne over på desktop-virtualisering.

"Uagtet hvor god ens desktop er, og uagtet hvor hurtigt man kan opdatere den med de nyeste softwareversioner, så kan man stadig ikke få at vide, hvad man skulle have haft tilbage i skat, fordi de bagvedliggende systemer ikke kører," siger Lars B. Andersen.

Evolutionær udvikling

Den anskuelse er Robin Prudholm, der er senior systems engineer i VMware, delvis enig i. Selvom han mener, at målet med virtualisering er at nedbryde rammerne mellem styresystem, applikationer og hardware, så mener han også, at udviklingen bliver nødt til at foregå i etaper.

"Man kan ikke fortælle en virksomhed, at de skal kassere alt det, de kender og bruger i forvejen, fordi der er kommet en ny og smartere teknologi. Vi er nødt til at gøre det evolutionært, så vi tager det, som virksomhederne har i forvejen og bruger det som rampe til fremtiden," siger han.

Fra Microsoft er senior product technology specialist Lasse Carthberg enig i, at udviklingen bør ske gradvist. Dog er han uenig i, at målet for virtualisering er, at alt skal kunne køre fra en hvilken som helst pc. Han mener, det er vigtigt at tage hensyn til medarbejdernes forskellige behov.

"Jeg tror ikke på, at der findes den her ene løsning, der kan tilfredsstille alles behov. Vi er nødt til at huske på, at medarbejderne er forskellige, og forretningerne er forskellige. Det er den samlede løsning, vi er nødt til at se på," siger Lasse Carthberg.

Forretningen er det vigtigste

På et punkt er de fire herrer dog enige. Forretningen er den vigtigste drivkraft for virtualisering. Det handler i bund og grund om, at virtualisering er en smartere måde at drive forretning på.

"Det kan godt være, at vi hos VMware siger, at vi sælger virtualiseringsoftware, men i virkeligheden sælger vi forretningsoptimering, som giver mulighed for en bedre bundlinje," siger Robin Prudholm.

Lars B. Andersen fra EMC istemmer:

"Medmindre vi arbejder for en velgørenhedsorganisation, så er vi ansat til at skabe værdi for virksomheden. Hvis vi overlader beslutningen til it-afdelingen, så ender det i en teknisk diskussion. Vi er nødt til at forholde os til, hvordan vi hjælper forretningen," siger Lars B. Andersen.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

    Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Se alle vores events inden for it

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger 2 ledere til Lokal IT Servicecenter Haderslev og Varde

    Sydjylland

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Nordjylland

    Metroselskabet I/S

    Senior IT Help Desk Specialist

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos