Bagger tog fusen på anklageren

ComputerViews: Stein Bagger overrumplede anklageren, da han i går på dramatisk vis ændrede vidneforklaring i retten.

Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

ComputerViews: Anklagemyndigheden håbede i går ved Retten i Lyngby, at Stein Bagger ville gentage sin forklaring på Mikael Ljungmans rolle i svindlen, som han gav for et år siden. Dengang gav det straf-rabat til Stein Bagger.

Men Stein Bagger tog fusen på statsadvokaten.

Den tidligere it-direktør ændrede på dramatisk vis sin forklaring.

Nu var han pludselig ikke så skråsikker på, at Mikael Ljungman vidste, at de penge, han fik, var svindel-penge.

Anklager og forsvarer kom i verbal infight. Og dommeren måtte bede en tydeligt frustreret anklager stille spørgsmål frem for at komme med påstande.

Den nye forklaring ligger et godt stykke fra Baggers udtalelser i hans egen sag. Dengang fik Stein Bagger sin straf nedsat, fordi han netop talte åbent om andre medskyldige.

Rigtig strategi mod Bagger?

Dermed kan anklagerens strategi under hele IT Factory-skandalen visse sig at være som at tisse i bukserne.

På den korte bane varmede det unægteligt, at anklagemyndigheden fik dømt en af danmarkshistoriens største svindlere efter kun seks måneders arbejde.

Men på den lange bane kan tilståelsessagen, hvor der ikke blev ført et eneste vidne, vise sig at ramme anklageren som en boomerang.

I stedet for at fremstå som effektiv og kontant kan anklagemyndigheden i værste fald komme til at stå som handlingslammet og magtesløs.

I går prikkede Stein Bagger selv til problematikken om, at nogle kriminelle forhold slet ikke er blevet behandlet.

Det blev nemlig drøftet, i hvor mange forhold Bagger havde forfalsket underskrifter. Anklageren påpegede, at nogle forfalskede underskrifter slet ikke var med i Baggers sag.

Det fik Stein Bagger til at sige:

"Så forstår jeg ikke, hvorfor I ikke tog dem med."

Nu vil de kommende dage vise, om anklageren har mere i ærmet i Ljungman-sagen.

Det vil i hvert fald være temmelig hasarderet af anklageren at bygge en sag mod Ljungman op på et vidne, der er dømt for at svindle for op imod en milliard kroner og lyve hurtigere, end en hest kan rende.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-anskaffelseskonsulent til gennemførsel af IT-anskaffelser og udbud i Forsvaret

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Applikationsarkitekt til Forsvaret nye Digitale Backbone

Københavnsområdet

TD SYNNEX Denmark ApS

Partner Success Manager – Cloud, Security & Software

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S