Sikkerhedsopdatering oversætter Excel til kinesisk

Microsoft har udsendt en rettelse til en sikkerhedsopdatering, der udfordrer Excel-brugeres sprogkundskaber.

Artikel top billede

Microsoft kryber til korset og indrømmer, at en sikkerhedsopdatering til firmaets populære regneark driller.

Fejlen betyder, at teksten på skærmen hos uheldige brugere skifter fra engelsk til kinesisk.

Det skriver v3.co.uk.

På bloggen Office Sustained Engineering blog indrømmer Microsoft, at firmaets tirsdags-patch kan skabe problemer. Fejlen bliver dog betegnet som et "kosmetisk problem".

Ødelægger ikke programmet

På bloggen skriver Microsofts it-udviklere, at de har modtaget rapporter fra en række brugere af Excel 2003 og Excel 2002, der, efter installationen af sikkerhedsopdateringen, er nødsaget til at tage et lynkursus i kinesisk.

"Efter opdateringen bliver teksten vist på kinesisk. Det er dog vigtigt at pointere, at der er tale om en kosmetisk fejl, der ikke har indflydelse på programmets funktioner," skriver Microsoft.

Software-giganten har ligeledes udstedt en workaround, der retter problemet.

Den kræver, at man afinstallerer den fejlbehæftede opdatering og følger en henvisning til en rettet opdatering, der kan hentes fra firmaets download-center.

Denne kedelige sikkerhedsopdatering følger lige i hælene på en anden opdateringsfejl fra Microsoft.

Den handler om at brugere, der anvender Windows Server 2008 R2 eller Windows Server 2008 med terminal-services, oplever, at deres maskiner ikke kan arbejde sammen med Office-applikationerne efter installation af opdateringen, som går under betegnelsen KB977724.

Der er ligeledes udsendt en rettelse til det problem.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job