Strid i ICANN: Er domænenavn-systemet i fare?

ICANN er splittet i sag om domænenavn-systemets sikkerhed.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Country Code Name Supporting Organization under Internet Corporation for Assigned Names and Numbers kritiserer ICANN's topchef, Rod Beckstrom, for "provokerende" kommentarer om, at domænenavn-systemet ikke er lige så sikkert, som det har været.

Da han tirsdag talte til et møde i Government Advisory Committee, sagde Beckstrom, at det er nødvendigt med en mere koordineret indsats for at beskytte domænenavn-systemet, fordi der er flere angreb mod det, det er skrøbeligt og sårbart og "kan bryde ned til hver en tid."

Under mødet fremlagde Beckstrom specifikke sager om DNS-misbrug af unavngivne lande og lovede at skrive til GAC-medlemmerne med mere information og rådgivning om DNS i deres lande.

"Domænenavn-systemet er i dag under angreb, som det aldrig har været det før. Jeg har personligt talt med over 20 topchefer for de globalt førende registre og registratorer, hvoraf samtlige iagttager et stigende antal angreb med en stigende kompleksitet, og som er ekstremt bekymrede," oplyser Beckstrom.

Provokerende udmelding

Chris Disspain, der er bestyrelsesformand for ccNSO, er dog ikke glad for denne udtalelse til GAC og kalder den "provokerende" og i stand til at spænde ben den fremgang, som det er lykkedes topleveldomæne-administratorer og statslige embedsmænd at skabe i forhold til DNS-sikkerheden.

"Dine provokerende kommentarer til statslige repræsentanter i forhold til DNS-sikkerhedens - i dit perspektiv - ustabile tilstand kan risikere at underminere de effektive og produktive forhold, der er etableret under ICANN's model med flere interessenter," kritiserer Disspain.

"Dette kan skabe store bekymringer blandt regeringerne, angående, hvordan elementer af kritiske internet-ressourcer drives og bestyres i deres lande."

Rådet i ccNSO udtrykker også bekymring over Beckstroms plan om at skrive til regeringerne med hensyn til, om domænenavn-systemet er i stand til at modstå angrebene. Bekymringen går på, at en sådan proces sandsynligvis vil kompromittere den måde administratorerne af ccTLD'erne driver forretning i de respektive lande.

Selvom Disspain erkender, at Beckstrom har pligt til at tage sig af denne slags problemer, så tilføjer han, at Beckstroms udtalelse ser bort fra store tiltag fra ICANN-miljøet om at garantere DNS-sikkerheden og -stabiliteten.

"Vi foreslår, at ICANN samarbejder med alle de relevante interne og eksterne interessenter for at udvikle en klar analyse af de aktuelle mekanismer, der er på plads til at sørge for vedvarende sikkerhed af domænenavnesystemet. Som et første skridt opfordrer vi dig til at delagtiggøre os og andre interessenter i de underlæggende fakta eller undersøgelser, der i første omgang fik dig til at komme med disse kommentarer," siger Disspain.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen