FBI: Internetsvindel kostede milliarder i 2009

Det samlede antal anmeldelser af internetsvindel i 2009 steg med 22,3 procent i forhold til året før, fortæller FBI, der selv blev misbrugt af svindlerne.

Artikel top billede

(Foto: Foto: iStockphoto (brugeren Spannerdude))

Computerworld News Service: Sidste år var ingen dans på roser for erhvervslivet. It-kriminaliteten havde til gengæld et af de bedste år nogensinde.

Det amerikanske Federal Bureau of Investigations Internet Crime Complaint Center (IC3), udgav i fredags data, der viser, at amerikanske ofre for cyber-kriminalitet samlet set anmeldte tab for over tre milliarder kroner i 2009, hvilket er mere end dobbelt så meget som i 2008.

Det mest anmeldte svindelnummer brugte FBI's eget navn i et forsøg på at narre ofrene til at overføre penge eller udlevere følsomme informationer. Et sådant svindelnummer involverede en e-mail, der hævdede at være fra FBI's vicedirektør John Pistole. Her forsøgte svindlerne at narre folk til at betale falske gebyrer for efterfølgende at modtage store pengesummer, som selvfølgelig aldrig blev udbetalt.

Svindel med FBI-tema stod for 16,6 procent af de 336.655 anmeldelser, som IC3 modtog sidste år.

Det samlede antal anmeldelser af internetsvindel i 2009 steg med 22,3 procent i forhold til året før, da der blev anmeldt 257.284 sager og registreret økonomiske tab for over 1,4 milliarder kroner.

Sådan kan du blive snydt

Andre udbredte svindelnumre involverede betalinger, der aldrig blev udført, og varer, der aldrig blev leveret - en type svindel, der er almindelig på onlinehandels-sites som eBay - svindel med forskudsbetalinger i lighed med John Pistole-svindelnummeret samt identitetstyveri. Også falsk antivirussoftware var udbredt i 2009, oplyser FBI.

Rapporten omtaler også nogle få ret bizarre svindelsager.

Flere ofre har anmeldt at have modtaget e-mails, der hævdede at være fra en lejemorder, der var hyret til at snigmyrde dem. Lejemorderen tilbød at annullere opgaven, hvis ofret overførte omkring fire millioner kroner til en konto i Storbritannien inden for 72 timer.

I et andet svindelnummer har websurfere anmeldt at have oplevet falske popup-meddelelser, der lover gratis astrologisk rådgivning.

"Ofrene bedes derefter indtaste deres fødselsdato og fødested for at modtage en gratis ydelse," skriver IC3-rapporten [pdf].

"Når de har modtaget den gratis ydelse, lokkes ofrene til at købe en fuld astrologisk læsning med løftet om, at der vil komme til at ske noget godt."

I stedet for gode nyheder får ofrene dog ikke andet end stilhed, da det lovede horoskop aldrig dukker op.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S