IT Factorys teknologidirektør vidner mod Ljungman

Den tidligere teknologidirektør, Carsten Sjørup, fra IT Factory vidnede i dag mod Ljungman, der risikerer 12 års fængsel. Læs her, hvad han sagde.

Artikel top billede

Foto: Mads Elkjær

På femtedagen af retssagen mod den bedrageri-tiltalte svensker, Mikael Ljungman, hiver anklageren den tidligere teknologidirektør Carsten Sjørup ind på vidnebænken.

Han fortæller, at mange af de produkter, som IT Factory solgte til Ljungmans selskab, eCommerce, var rene luftkasteller.

Det fremgår af Berlingske Tidendes livedækning fra sagen.

"Det giver ingen mening. De produkter eksisterer ikke", siger Carsten Sjørup, ifølge livedækningen.

Carsten Sjørup fortæller, at første gang, han fik kendskab til Ljungman-selskabet, var i en artikel fra september 2008 på Computerworld, hvor samarbejdet mellem eCommerce og IT Factory fremgik.

"Det var nyt for mig," siger Carsten Sjørup, der ikke umiddelbart, ifølge livedækningen fra sagen, forklarer, hvordan han reagerede på det.

Et par måneder efter kollapser IT Factory.

Kom med belastende oplysninger

Carsten Sjørup kom også op til retsagen mod Mikael Ljungman, der risikerer 12 års fængsel og konfiskation af 190 millioner kroner, med en række belastende oplysninger om Ljungmans kendskab til IT Factorys software.

Det skete på baggrund, af, at Carsten Sjørup sad ved siden af kurator Boris Frederiksen under et konferenceopkalde til Ljungman i oprydningsarbejdet efter kollapset.

"Mikael Ljungman havde jo ikke en plausibel forklaring på software-brugen," forklarede Carsten Sjørup dengang Computerworld.

Kurator går i flæsket på Ljungman

I dag vidnede også stedfortræder for kurator, Boris Frederiksen.

Her kom det frem, at Ljungman kan se frem til et erstatningskrav fra kreditorernes side på 230 millioner kroner.

Stedfortræderen var ikke i tvivl om, at Ljungman var skyldig i anklagerne om medvirken til svindel, fremgår det af livedækningen hos Berlingske Tidende.

Alt i alt lader det foreløbig at være en væsentlig bedre dag for anklageren i dag end da Stein Bagger tog fusen på ham i torsdags.

Annonce

Annonceindlæg fra SuperOffice

Succesfuld AI-implementering kræver langt mere end teknologien

Hvis offentlige organisationer skal lykkes med AI, skal de først have styr på adoption, datakvalitet og datasuverænitet.

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S