Tung software årsag til milliarder af skrottede pc'er

En undersøgelse peger på, at software, der dræner systemressourcerne, bærer en stor del af skylden for den stigende mængde elektronik-skrot.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Antallet af pc'er, der smides ud, kan nå op på 2,4 milliarder i 2013, oplyser Nottingham Universitet.

Undersøgelsen "Software marketing and e-waste: Standards for Sustainability" fra universitetets handelshøjskole afslører, at det ubønhørlige pres på forbrugerne for at opgradere deres software er medvirkende til at øge mængden af skrottede pc'er.

Professor Peter Swann forklarer, at mange computere, der ellers fungerer upåklageligt, gøres forældede af nye versioner af software, der dræner systemets ressourcer i en proces, der beskrives som "software bloat" eller oppustet software.

"Den væsentligste løsning på problemet med pc-elektronik-skrot er, at udviklerne og marketings-folkene dropper strategier, der giver oppustning og tvungen opgradering," fremhæver Swann.

Han mener, at introduktionen af en branchestandard, der "modvirker sådanne dysfunktionelle tilgange" vil blive taget godt imod af både leverandører og forbrugere.

Moores lov bærer en del af skylden

Moores Lov - teorien om at en computerchips regnekraft fordobles hvert andet år - har ifølge Swann ført til, at softwareudviklere skaber programmer, der kræver mere processorkraft og hukommelse end strengt nødvendigt.

Som nogle af de store medvirkende årsager til den stigende mængde elektronik-skrot peger han på, at mange pc'er sælges med enorme mængder præinstalleret software, der overbebyrder dem, og behovet for regelmæssigt at downloade sikkerhedsopgraderinger.

Undersøgelsen fremhæver også, at kun omkring halvdelen af alle pc'er, der nogensinde er blevet solgt, stadig er i brug, hvilket viser, at forbrugerne har problemer med at finde konstruktive måder at udnytte ældre maskiner på.

"Det kan godt være, at det ligner hjælpearbejde at sende gammelt it til udviklende lande, men det dømmer de pågældende lande til en evig mangel på konkurrenceevne," forklarer han.

"Selv velgørenhedsorganisationer, der genbruger gamle computere ved at sende dem til skoler i de mindst udviklede lande, er nødt til at sætte nedre grænser for, hvad de kan tage imod."

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS