Hacker-værktøjer sikres mod piratkopiering

Botnet-softwaren Zeus bindes nu til en enkelt computer ved hjælp af en produkt-aktiveringskode. Men hvad betyder det for udbredelsen af botnet?

Artikel top billede

Computerworld News Service: Den nyeste version af det kriminelle software-værktøj Zeus, der er ansvarlig for tab i millionklassen hos både forbrugere og erhvervsliv, kommer med indbygget sikring mod piratkopiering i lighed med de løsninger, der bruges i Microsofts Windows, oplyser en sikkerhedsekspert.

Og det er faktisk en god ting.

Ligesom Windows binder Zeus 1.3 sig til en specifik computer ved hjælp af en nøglekode, der delvist er baseret på maskinens hardware-konfiguration, fortæller Kevin Stevens, der er sikkerhedsanalytiker hos SecureWorks og medforfatter til en rapport om Zeus, der udkom i sidste uge.

"Det er præcist ligesom en licens til Windows," siger han i en forklaring af, hvordan nøglekoden genereres.

Når man starter værktøjet Zeus Builder - som i de mest grundlæggende konfigurationer koster 16.000-22.000 kroner - genererer softwaren et hardware-identifikationsnummer baseret på din computers komponenter og andre faktorer heriblandt styresystemets versionsnummer, fortæller Stevens.

Dette ID sendes derefter fra den kriminelle kunde til sælgeren af programmet, der sender en produkt-aktiveringskode tilbage, som man skal have for at kunne benytte værktøjet.

Der er dog en enkelt større forskel mellem den praksis til produktaktivering, som Microsoft bruger, og den Zeus bruger.

Microsoft tillader både større og mindre ændringer i hardwaren - større ændringer kan dog godt kræve en opringning for at overbevise en supportmedarbejder om at sende en ny aktiveringskode - Zeus, derimod, accepterer ingen sådanne ændringer.

Selv en mindre modifikation af pc'ens hardware kan få Zeus til at holde op med at fungere. "Du kan jo anmode om en ny aktiveringskode fra den person, der solgte dig programmet, men der er ingen garantier for, at du får en. Sælgeren kunne blot sige: 'Jeg har allerede dine penge, så du må betale for en ny'," påpeger Stevens.

Vil undgå piratkopiering

Der er åbenlyse årsager til, at denne teknologi til kopibeskyttelse er blevet tilføjet, og det er de samme årsager, som Microsoft henviser til som forklaring på, hvorfor virksomheden regelmæssigt opdaterer sine Windows Activation Technologies (WAT), der er bedre kendt under det tidligere navn, Windows Genuine Advantage (WGA).

"Dette sker afgjort for at afholde folk fra at piratkopiere softwaren," siger Stevens, der bemærker, at de tidligere versioner af Zeus i stor stil er blevet kopieret, tilpasset og solgt af andre. "Der har været mange hackede Zeus-programmer."

Zeus 1.2 havde eksempelvis kun en ophavsrets-ansvarsfraskrivelse og et unikt ID. Hvis det ID blev fundet på andre kopier, kunne malware-sælgeren true med lukke for salget til den oprindelige køber af den retmæssige kopi, der sandsynligvis stod bag lækagen, forklarer Stevens.

"Det var lidt som kontrolleret piratkopiering," tilføjer han. Da version 1.2.4.2 udkom, cirkulerede den som piratkopier i nogle måneder. Så udkom version 1.2.7.19, som derefter cirkulerede i nogle måneder."

Kun for de hårde kriminelle

Det kan godt være, at hackerne, der sælger Zeus, er begyndt at anvende hardware-baseret kopibeskyttelse for at beskytte deres investering, men der er en god sidegevinst for normale pc-brugere, argumenterer Stevens.

"Jeg mener, at dette faktisk er godt for os andre," siger han. "Det betyder, at disse nye versioner, som er endnu farligere, ikke spredes så meget som før."

Den høje pris for Zeus - visse moduler koster i nærheden af 55.000 kroner - sammen med dens nye beskyttelse med piratkopiering vil gøre det sværere for amatørhackere at få fat i software til at opbygge botnet.

"Dette er nu hovedsagligt for de professionelle kriminelle," siger Stevens.

Zeus blev først opdaget i 2007 af analytiker Don Jackson fra SecureWorks, som siden har fulgt dens vej op af den kriminelle rangstige. Zeus er ifølge Jackson og Stevens sandsynligvis den mest udbredte malware blandt kriminelle, der specialiserer sig i finansiel internetsvindel.

Zeus trak også for nylig overskrifter i medierne på grund af en ad hoc "nedlukning" af internetleverandøren Troyak, der var blevet sat i forbindelse med botnettet Zeus' command-and-control-servere.

Inden for få timer havde Troyak dog igen forbindelse til internettet, hvilket betød, at den fjerdedel af Zeus' kommando-servere, der var blevet afskåret, igen kunne forbinde til deres bots og sende nye instrukser.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Metroselskabet I/S

    Senior IT Help Desk Specialist

    Københavnsområdet

    ABENA

    IT Administrator

    Sydjylland

    PlanBørnefonden

    Digital Solutions Architect

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS