Artikel top billede

Mac-salget steget med næsten 40 procent

Apples butikssalg er vendt stærkt tilbage siden nedturen i første del af 2009.

Computerworld News Service: Apples salg af Mac-computere i de amerikanske butikker steg i sidste måned med 43 procent sammenlignet med samme måned i 2009, ligesom årets samlede salg er steget med 36 procent, konkluderer analysefirmaet NPD Group.

Stigningen bør ikke komme som nogen overraskelse. 2009's første kvartal bød på en usædvanligt svagt Mac-salg, og for et år siden anerkendte Apple da også, at salget var faldet for første gang i mere end seks år.

Salget i dette års første kvartal vil til gengæld være større, end det var både sidste år og året før, siger Stephen Barker, der er analytiker ved NPD.

"Tallene vil være betydeligt bedre end i 2008, eftersom 2009 ikke bød på et fald på 40 procent," sagde han med en reference til opsvinget i 2009.

NPD har analyseret det amerikanske salg i både fysiske butikker og online, som for eksempel i Apples egen internetforretning.

Gav pote med lavere priser

Apple solgte 2,3 millioner Mac-computere i 2008's første kvartal og 2,2 i løbet af første kvartal af 2009. Forudsat at kvartalssalget ender på et niveau, der er 39,5 procent højere end sidste år - gennemsnittet af de to første kvartaler - så kan Apple ende med at sælge tre millioner Mac-computere, hvilket firmaet kun har opnået to gange før og sidste gang i 2009's fjerde kvartal, hvor der blev sat salgsrekord med 3,4 millioner systemer.

"De har gjort det rigtig godt lige siden sidste års opdatering af MacBook Pro," siger Stephen Baker med en reference til det salgs-comeback, der indledtes omkring midten af året. Apple gav de fleste af selskabets bærbare en makeover i juni 2009 og satte samtidig priserne ned med mellem seks og 28 procent.

Stephen Baker peger på MacBook'en til omkring 7.100 kroner og den billigste MacBook Pro 13 tommers-model til omkring 8.900 kroner som de to største sællerter blandt virksomhedens bærbare produkter.

Den nye iMac, der fandt sin debut i oktober 2009, sælger også rigtig godt. "Det har været en god platform," vurderer Stephen Baker. "Jeg ved ikke helt, hvorfor den sælger bedre [end tidligere bærbare], men hele pc-markedet har det jo rigtigt godt lige for øjeblikket."

Sidste december omtalte Stephen Baker den opdaterede iMac som "en meget stor succes", da han fortalte, at Apples salg af stationære computere var steget med 74 procent i månederne oktober og november 2009 sammenlignet med samme periode året før. Ifølge Apple endte salget af stationære Mac-computere i 2009's fjerde kvartal med at være steget 70 procent i forhold til året før.

Stephen Baker fortæller desuden, at den gennemsnitlige salgspris for Mac-computere forsatte med at falde i løbet af årets første to måneder. Det var ikke fordi, Apple sænkede priserne, men fordi kunderne i højere grad købte virksomhedens billigere produkter.

"Den lå omkring 8300 kroner," sagde han om Apples gennemsnitlige salgspris sidste år. "Men nu er den nærmere 7200 kroner."

[i]Oversat af Marie Dyekjær Eriksen[/i}




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere