Rapport: Nu får vi Google-tv i stuen

Google samarbejder med Intel, Sony og Logitech om at bruge Android til web-tv, fortæller New York Times.

Artikel top billede

I 30'erne kom de første danskproducerede tv-udsendelser - nu vil Google ind i stuen ved at kombinere Android med tv-applikationer.

Computerworld News Service: Google arbejder sammen med Intel, Sony og andre om at udvikle Google TV, en tjeneste der skal bringe alle søgegigantens web-tilbud ind i folks dagligstuer, fortæller New York Times.

Google TV vil kombinere virksomhedens styresystem til mobile enheder, Android, med applikationer til tv-enheder, blandt andet set-top bokse, lyder det i avisen.

Tv-teknologien vil køre med Intels Atom-chip, forsætter artiklen, og Google vil udvikle en ny version af virksomhedens Chrome-browser til tv-projektet.

Wall Street Journal kan rapportere om noget lignende. Begge aviser citerer unavngivne kilder.

"Vi kommenterer ikke på rygter og spekulationer," svarede en repræsentant for Google. Sony nægter også at udtale sig om sagen.

Ved hjælp af Android ville man kunne overføre de mange applikationer, der allerede er blevet udviklet til styresystemet på smartphones til tv i stedet. De virksomheder, der arbejder på projektet, som blandt andet skulle indbefatte Logitech, "forestiller sig en teknologi, der vil gøre det lige så nemt for tv-brugerne at navigere blandt web-applikationer som for eksempel det sociale netværk Facebook eller fotodelings-hjemmesiden Picasa som det er at skifte kanal på tv'et," skriver New York Times.

Som en del af initiativet vil Google åbne tv-platformen for Android-udviklere ved hjælp af en software udviklingspakke, fortæller avisen desuden.

Der findes allerede nu flere firmaer, der er begyndt at bruge Android på enheder, der er lavet til tv, som for eksempel top-set bokse og 2D/3D-acceleratorer designet omkring MIPS Technologies' chip-arkitektur. MIPS har, sammen med sine partnere, lavet det udviklingsarbejde på Android, der gør det muligt at bruge styresystemet med sådanne enheder.

Android er designet til at fungere med Arms processor-kerner, de mest almindelige kerner i smartphones, men nogle virksomheder har overført Android til andre chip processor-arkitekturer, som for eksempel MIPS og Intels x86 processor-arkitektur.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S