Sådan står det til med offentlig it

En ud af tre danske myndigheder har været ramt af virus inden for det seneste år, og det går frem for grøn it. Danmarks Statistik har gjort status over det offentliges brug af it.

Artikel top billede

Danmarks Statistik har samlet informationer om den offentlige sektors brug af it i 2009, og resultaterne offentliggøres i dag.

En af hovedoverskrifterne i rapporten er, at hver tredje myndighed inden for det seneste år, har været angrebet af virus af generende eller alvorlig karakter, med tab af data eller arbejdstid som følge deraf.

"Året før var det tal betydelig lavere, nemlig på 21 procent," fortæller chefkonsulent Martin Lundø, Dansk Statistik.

I 2007 var tallet på 19 procent, oplyser han.

"Der er dog ingen, der har rapporteret om, at it-sikkerhedsmæssige problemer har været af katastrofal karakter," fortæller Martin Lundø.

Samtidig kan man læse i publikationen "Den offentlige sektors brug af it 2009", at myndighederne har større fokus på sikkerhedsområdet.

90 procent har således fået en sikkerhedsansvarlig medarbejder.

Grøn it på fremmarch

Et andet markant område i rapporten er digitaliseringen af kommunikationen mellem myndigheder, borgere og virksomheder.

Undersøgelsen siger, at godt halvdelen af myndighederne modtager mindst 25 procent af deres dokumenter fra borgere i elektronisk form.

I forbindelse med den digitale dokumentudveksling mellem to myndigheder oplyser 81 procent, at mere end 25 procent af dokumenterne er digitale.

"Den digitale kommunikation dominerer meget mellem to myndigheder. På dette område bliver man stadig bedre til at digitalisere. Det overrasker mig faktisk lidt, at der stadig er stor fremgang på dette område, for e-mail, elektroniske blanketter og lignende har efter hånden eksisteret længe," fortæller Martin Lundø.

Den grønne bølge har ligeledes bidt sig fast, og det kan ses i it-strategierne.

45 procent af myndigheder med en it-strategi har fået den grønne vinkel med, hvilket er en fordobling i forhold til 2008, hvor andelen var på 23 procent.

Tallene er samlet af Danmarks Statistik via en spørgeskemaundersøgelse, og undersøgelsen er foretaget hvert år siden 2001.

Publikationen Den offentlige sektors brug af it 2009 kan hentes gratis i pdf-format.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos