Digital milliard-besparelse vækker undren hos KL

Regeringen har i dag fremlagt en spareplan, hvor der blandt andet er lagt op til, at kommunerne kan spare op mod 1,1 milliard ved at digitalisere dokumenter. KL undrer sig.

Artikel top billede

Finansminister Claus Hjort Frederiksen har udarbejdet et katalog over, hvordan kommunerne kan spare 10 milliarder kroner årligt.

Et af punkterne er digitalisering af dokumenter, hvor besparingspotentialet er sat til at være op mod 1,1 milliard kroner.

Mathilde Illum Aastrøm, der er konsulent i Center for Borgerbetjening og IT-politik i Kommunernes Landsforening, undrer sig dog over, hvordan Finansministeriet er nået til det resultat.

"Vi kan ikke se, hvordan de kommer frem til det tal. Vi er enige i, at der er stort besparingspotentiale, men kan slet ikke se, hvordan man skulle opnå besparelser i den størrelsesorden," siger hun til Computerworld.

Tallet vækker speciel undren, fordi KL netop er blevet færdig med en endnu ikke offentliggjort businesscase for digitalisering af dokumenter. En businesscase, som kommer med en noget anderledes konklusion - og som endda er udarbejdet i samarbejde med Finansministeriet.

Besparelse om seks år

"I den businescase, vi har lavet i samarbejde, er konklusionen, at besparingspotentialet er på mellem 300-500 millioner kroner alt efter, hvor mange borgere, vi kan få med i ordningen," forklarer Mathilde Illum Aastrøm.

Den besparelse vil ifølge businesscasen først kunne opnås i 2016 og med den forudsætning, at systemet er fuldt implementeret.

"Det kan selvfølgelig være, at Finansministeriet har noget ekstra med i deres beregninger, end der er businesscasen, men vi kan ikke gennemskue, hvor det skulle stamme fra," siger Mathilde Illum Aastrøm.

Der har endnu ikke været muligt at få at vide, hvordan Finansministeriet er kommet frem til besparelsen på 1,1 milliard kroner.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo