Forrester: Fremtiden er usikker for SAP's NetWeaver

SAP's kunder bør i fremtiden ikke være afhængige af leverandørens NetWeaver-teknologi til at imødekomme alle deres behov for middleware, mener Forrester Research.

Artikel top billede

Computerworld News Service: "Faktum er, at SAP i de seneste adskillige år er kommet bagud i arbejdet med at skabe og vedligeholde en samlet platform. Det har været årsag til megen bekymring blandt klienterne," siger John Rymer, som er analytiker hos Forrester, under en telekonference mandag.

SAP havde en gang et mål om at konkurrere inden for middleware med Oracle og IBM, men sådan er det ikke længere, tilføjer han.

Selvom der er en chance for, at SAP vil forsøge at "genoplive" udviklingen af NetWeaver for at hale ind på de to konkurrenter, "er sandsynligheden for, at det sker, meget lille," vurderer John Rymer.

SAP vil nærmere følge et ud af to scenarier, lyder prognosen. I første scenarium finder SAP strategisk sammen med en Java-orienteret middleware-partner som IBM samt med Microsoft og dens .Net-teknologi. Det er ikke store chancer, for at denne Java-partner bliver SAP's nemesis gennem lang tid, Oracle, mener han.

Der er ifølge John Rymer dog størst sandsynlighed for, at SAP adopterer et leverandør-agnostisk standpunkt til Java, forsætter samarbejdet med Microsoft og åbner sig for open source-muligheder i forhold til middleware.

Flere detaljer til maj

SAP's kunder kan fint stadig benytte sig af NetWeaver til at udvide deres forretningsapplikationer fra SAP men bør undgå at bruge teknologien i komplekse middleware-projekter, der spænder over hele organisationen, mener John Rymer og tilføjer, at Forrester synes, at man bør kigge efter andre leverandører.

Men SAP har faktisk fuld tillid til NetWeaver og har store planer for teknologien, skriver talskvinde Shabana Khan via e-mail.

NetWeaver er "den teknologi, der lægger til grund for vores løsninger. Den understøtter ledelse og administration på tre områder: 1. Lifecycle management, 2. Master data management og 3. Business process management. Disse tre markeder vil vi gå efter med NetWeaver som standalone men også til at understøtte SAP-applikatione," forklarer hun.

"NetWeaver er vores platform og vil fortsat være vores platform - der er utrolig meget innovation, vi fortsat har tænkt os at bringe ind i denne teknologi," siger Shabana Khan.

SAP vil ifølge Shabana Khan frigive yderligere detaljer om sine planer for NetWeaver ved virksomhedens Sapphire-konference i maj.

SAP innoverer med dansk topchef i spidsen

Samtidig går SAP efter guldet med projekter som samarbejds- og problemløsnings-værktøjet 12Sprints, der gør brugerne i stand til at trække data ind fra en lang række systemer og kilder.

"Denne slags software, denne slags ideer, udgør et marked, der står på vid gab. Oracle og IBM er endnu ikke altdominerende i denne kategori," siger John Rymer.

Mandagens telekonference er del af en serie af lignende begivenheder, som Forrester holder i denne uge for klienter efter en periode med omvæltninger hos SAP, der har været præget af utilfredshed blandt kunderne over supportomkostninger, et svækket softwaresalg og en række udskiftninger i den øverste ledelse heriblandt udpegelsen af koncerncheferne Bill McDermott og danske Jim Hagemann Snabe.

SAP omgrupperer, mens Sapphire nærmer sig, og de sidste forberedelser gøres før den længeventede bredere udrulning af Business ByDesign, som er SAP's SaaS-produkt i mellemklassen.

Virksomheden forsøger at innovere ved hjælp af eksempelvis agil softwareudvikling, såkaldt in-memory-teknologi samt udbygning af en række SaaS-udvidelser til dens lokale ERP-applikationer.

SAP forsøger også på at opbygge stærkere forbindelser mellem dens softwaremoduler som en del af et langsigtet fokus på end-to-end-processer," siger analytiker hos Forrester, Roy Wildeman, som også deltog i telekonferencen.

"Tættere integration vil give SAP muligheder for krydssalg, men vil også udgøre en ny udfordring for kunderne. Det kommer til at betyde for folk, at koden bliver endnu sværere at tilpasse. Idet softwaren bliver mere integreret, kan kortlægning af alle afhængighederne vise sig at blive et helt projekt i sig selv, hver gang noget skal ændres," siget Roy Wildeman.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS