Nu skal der satses på åbne standarder i EU

Åbne standarder og interoperabilitet skal præge EU's it-indkøb i de kommende år. Det kan få konsekvenser for nogle virksomheder.

Artikel top billede

"Vi ønsker ikke at diktere design, størrelse og retning for fremtidens ICT. Men vi er fast besluttede på at skabe en række forudsætninger for ICT og fremtidens økosystem for internettet," siger EU's Neelie Kroes. (Foto: © EC /)

Computerworld News Service: Europæiske ministre for it og telekommunikation efterlyste mandag åbne standarder og interoperabilitet som en del af offentlige it-indkøb. Det gav anledning til klapsalver fra de tilstedeværende branchefolk.

Ministrenes udtalelser blev fremsat i forbindelse med Europa-Kommissionens forsøg på at skabe en rammeaftale for indkøb af offentligt software i medlemslandene.

Indkøb af it til den offentlige sektor udgør en meget stor del af det samlede it-marked i Europa. Traditionelt har det stort set udelukkende været de største software-leverandører, der blev taget op til overvejelse, når offentlige instanser på både lokalt og nationalt plan skulle foretage it-indkøb.

Af samme grund har borgerne været tvungne til at anvende software-programmer, der er kompatible med disse virksomheders tilbud, hvis de ville benytte sig af muligheden for eksempel for at udfylde skattepapirer, bestille nyt sygesikringsbevis eller udfylde forskellige former for ansøgninger online.

Kan ramme Microsoft

En del af Kommissionen, der er under ledelse af kommissær Neelie Kroes, taler kraftigt for at åbne op for de offentlige it-indkøb og bryde traditionen med altid at købe fra samme proprietære software-leverandører som for eksempel Microsoft.

I mellemtiden har en anden del af Kommissionen, der primært står for interne it-indkøb, travlt med at udforme forskellige retningslinjer under navnet 'the European Interoperability Framework' (EIF).

Men fortalere for åbent og interoperabelt software mener, at EIF allerede er blevet udvandet på grund af det intense lobby-arbejde, som de proprietære software-leverandører har stået bag. Og det i en sådan grad, at de ikke mener, at papiret reelt kan gøre nogen som helst form for forskel på markedet.

EIF-papiret er vigtigt, eftersom det vil komme til at tjene som en 'meta-rammeaftale' for alle nationale aftaler om offentlige indkøb af informations- og kommunikations-teknologier (ICT).

EU's digitale fremtid

Det er meningen, at den deklaration, som ministrene udsender, skal styrke Neelie Kroes, når hun udgiver sin plan for Europas digitale fremtid i næste måned.

Europas regeringer bør "implementere innovation og cost-effektivitet i e-government ved hjælp af systematisk brug af åbne standarder og interoperable systemer," skriver ministrene i deklarationen.

Neelie Kroes byder udtalelsen velkommen og beskriver det som "en milepæl, en central byggeblok for en ægte europæisk digital agenda."

"Vi ønsker ikke at diktere design, størrelse og retning for fremtidens ICT. Men vi er fast besluttede på at skabe en række forudsætninger for ICT og fremtidens økosystem for internettet," sagde hun.

Sådan modtager branchen budskabet

Forskellige handelsgrupper var på samme måde hurtige til at rose deklarationen.

"Europa vil være bedst tjent med at bruge mindre tid på at kigge tilbage og bevare status quo og eksisterende forretningsgange, og i stedet bruge mere tid på at støtte nye muligheder og innovation," sagde Graham Taylor, der er administrerende direktør for Open Forum Europe (OFE), som er en branchegruppe, der blandt andet tæller Google, IBM og Oracle blandt sine medlemmer.

"Vi håber, at kommissær Kroes bygger videre på denne deklaration i sin Digitale Agenda, med retningslinjer der kan understøtte åbne standarder, så borgerne ikke skal støde ind i kunstige forhindringer, når de søger efter informationer," sagde Thomas Vinje, der er rådgiver og talsmand for 'the European Committee for Interoperable Systems' (ECIS).

I mellemtiden byder også 'the Business Software Alliance (BSA), en handelsgruppe med Microsoft som et af sine medlemmer, deklarationen velkommen.

Francisco Mingorance, der er organisationens senior director of government relations, beskriver i en udtalelse deklarationen som "velbalanceret," og han tilføjer, at den "rejser sig over fortidens sterile ideologier i forhold til diskussionen mellem åben og proprietær software og tjenester."

"Deklarationen favner de nye paradigmer i teknologi-sektoren," siger Francisco Mingorance.

BSA har arbejdet hårdt på at få nedtonet referencerne til åbne standarder og interoperabilitet i EIF-dokumentet, som efter planen skal være færdig til sommer efter næsten to års diskussioner og udkast.

Tekst ændret

Lobbyarbejdet har været meget succesfuldt. I et tidligere udkast fra sidste år stod der for eksempel, at åbenhed i e-government software-indkøb ville lede til "betydelige effektivitets-fordele."

Men i et senere udkast fra marts i år står der i stedet, at åbenhed "måske kan give effektivitets-fordele under overvejelse af funktionelle behov, modenhed og markedsunderstøttelse."

Det første udkast til EIF fra 2008 efterspurgte åbne standarder i offentlige it-indkøb. Åbne standarder bliver til sammenligning slet ikke nævnt i nogle af de nyere udkast.

Der foregår et lignende lobby-arbejde i forbindelse med Neelie Kroes' længe ventede Digital Agenda, som forventes færdig i slutningen af maj.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S