CFO'en er nu den vigtigste it-beslutningstager

En undersøgelse opfordrer til bedre samarbejde mellem økonomidirektøren og it-direktøren.

Artikel top billede

Computerworld News Service: CFO'en eller økonomidirektøren er nu ved at blive den øverste beslutningstager, når det handler om it-investeringer, påpeger en nylig undersøgelse.

Den årlige spørgeundersøgelse udført af Gartner og Financial Executives Research Foundation afslører, at flere it-direktører rapporterer til økonomidirektøren nærmere end til den administrerende direktør eller koncerndirektøren, og at økonomidirektørerne foretrækker det på den måde.

Den globale spørgeundersøgelse med 482 respondenter afslører, at it-direktøren hos 42 procent af de adspurgte it-afdelinger rapporterer til økonomidirektøren. 53 procent af økonomidirektørerne svarer, at de gerne så dette arrangement indført.

It-direktørens rolle har længe været omdiskuteret, især siden erhvervslivet indså, hvad it kan gøre for forretningen. Nogle argumenterer for, at it-direktøren bør lytte til koncerndirektøren, der ses som den afgørende beslutningstager. Men da it-investeringer har brug for midler, mener mange, at it-direktøren bør holde sig på god fod med ham, der sidder på pengekassen.

"Hvem it-direktøren bør rapportere til, er et spørgsmål, der er lige så gammelt som selve it-direktørens rolle," siger John Van Decker, der er research vice president hos Gartner.

"Rapportering til økonomidirektøren kan føre succes med sig, hvis økonomidirektøren har en dyb forståelse for værdien ved it."

Kun 33 procent af de adspurgte it-direktører rapporterer til koncerndirektøren, 16 procent til driftsdirektøren, to procent til den såkaldte chief administrative officer og syv procent til andre chefer i den øverste ledelse.

Disse resultater gælder i store træk for virksomheder af alle størrelser, selvom der i store virksomheder er forholdsvis flere it-direktører, der rapporterer til koncernchefen, dog stadig ikke lige så mange som til økonomidirektøren, bemærkes det i en fælles pressemeddelelse.

Stærke alliancer

De økonomidirektører, der deltog i spørgeundersøgelsen, mener, at de bør være den "afgørende" beslutningstager i forhold til it-investeringer. Dette gælder både for de økonomidirektører, hvor it-direktøren rapporterer til dem, og for økonomidirektører i virksomheder med et andet arrangement.

I 75 procent af de adspurgte virksomheder spiller økonomidirektøren en afgørende rolle i beslutningen om it-investeringer. 20 procent af de adspurgte økonomidirektører spiller her kun en mindre rolle, mens økonomidirektøren slet ikke deltager i it-beslutningstagningen i kun fem procent af de adspurgte virksomheder.

"I de fleste virksomheder arbejder økonomidirektøren og it-direktøren sammen på daglig basis om it-finansieringen og om at levere information, der understøtter de finansielle processer, men der er også en mulighed for, at de kan forme en stærk alliance, der genererer mere værdi for virksomheden," siger Bill Sinnett, der er analyseleder hos Financial Executives Research Foundation.

"Økonomidirektøren og it-direktøren er i gode positioner til at samarbejde om at skabe en uovertruffen præstation for virksomheden."

It-direktøren skal tale sin sag

Men desværre er dette ikke altid tilfældet. Spørgeundersøgelsen antyder, at it-direktøren bør være god til at forklare økonomidirektøren om vigtigheden af it-investeringer med særlig fokus på deres forretningsværdi.

Van Decker påpeger, at it-direktøren bør få værdifuld erfaring med projektledelse - eksempelvis ved at samarbejde med projektledere - så it-direktøren derved bliver bedre til at forklare den nye beslutningstager, hvor vigtig it er.

Spørgeundersøgelsen blev foretaget fra sidst i oktober 2009 til og med januar 2010. Over 74 procent af respondenterne var senior-økonomichefer heriblandt økonomidirektører og controllere.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS