Artikel top billede

Datalogi er for nørdet og ikke populært i gymnasiet - hverken blandt drenge eller piger. (Foto: ©2005 Urmas Ääro/gratis / Urmas Ääro)

Charmeoffensiv skal give unge it-blod på tanden

Datalogi som gymnasiefag sælger ikke nok billetter hos de unge. Derfor har Undervisningsministeriet oprettet et nyt fag med et lidt mere sexet navn.

Datalogi lyder lidt støvet og nørdet. Det mener Undervisningsministeriet i hvert fald.

For at bremse de unges flugt fra de gymnasiale it-fag har ministeriet valgt at skrotte den gamle fagtitel datalogi til fordel for det nye og lidt friskere informationsteknologi.

Som et forsøg skal det nye fag udbydes som valgfag eller som del af en studieretning på enten b- eller c-niveau.

Baggrunden for at oprette det nye fag er helt enkelt den, at alt for få unge i løbet af de seneste par år har valgt at skrive it på skoleskemaet.

"Vi vil gerne have lidt bedre balance i, hvad det er for nogle fag, de unge vælger. Vi ved jo også, at it-branchen i flere år har sagt, at der er behov for at få flere unge til at læse it-fag," siger Steen Lassen, der er studielektor i Undervisningsministeriets gymnasieafdeling.

Mere attraktivt at vælge it

Målet med det nye fag, er da også først og fremmest, at gøre it til et mere oplagt valg.

"Vi tror på, at det her bliver mere attraktivt for de unge, fordi det giver bedre muligheder for at placere det i undervisningsstrukturen - det bliver mere synligt så at sige," fortæller Steen Lassen.

Desuden håber Undervisningsministeriet på, at den modernisering af indholdet, der følger med, betyder, at faget bliver sjovere for eleverne.

"Det bliver lidt mindre nørdet," siger Steen Lassen.

It og mennesker

Kernestoffet i faget skal repræsentere essentielle it-faglige emner som programmering, programarkitektur og designprincipper, men faget vil i lige så høj grad berøre spørgsmålet om, hvordan it-systemer påvirker menneskelige aktiviteter.

Faget kan tones og udfoldes via temaer og supplerende stof, så det passer til de enkelte gymnasiers særlige profiler. Men derudover bliver faget det samme på alle de gymnasiale uddannelser.

Det skulle også gerne gøre det lettere for dem, der efterfølgende skal se på eksamenspapirerne. Og det skulle gerne være arbejdsgivere fra it-branchen.

"Vi håber jo, at det vil give de unge bedre smag for fagområdet og bedre forudsætninger for at træffe valg om et kommende studie inden for noget it-relateret," siger Steen Lassen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere