Safari-kompasset peger på download af ny version

Apple har ladet vide, at Safari 5 nu ligger klar til download.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Safari 5 findes både til Apple og til Windows, og den indeholder en ny Safari Reader til at læse artikler på internettet, en performance-forbedring på 30 procent i forhold til Safari 4 og muligheden for at vælge Google, Yahoo! eller Bing som standard til Safaris søgefelt.

"Safari er stadig førende på performance, innovation og standard support," siger Phillip Schiller, der er Apples senior vice president for Worldwide Product Marketing.

"Safari kører nu på mere end 200 millioner enheder over hele verden, og den open source-baserede motor kører på mere end 500 millioner enheder."

Ifølge Apple indeholder opdateringen nye funktioner, heriblandt:

Safari Reader: Klik på det nye Reader-ikon for at læse artikler fra nettet via en enkelt og ryddelig side.

Forbedret performance: Safari 5 kører JavaScript op til 25 procent hurtigere end Safari 4. Bedre sidecaching og DNS-prefetching gør browseroplevelsen hurtigere.

Bing som søgemulighed: Nye Bing-søgemuligheder til Safaris Søgefelt, ud over Google og Yahoo!.

Forbedret HTML 5-understøttelse: Safari understøtter mere end et dusin nye HTML 5-funktioner som for eksempel Geolocation, HTML 5-video i full screen, såkaldte closed captions (undertekster) til HTML 5-video, nye sektions-mulighed (artikel, aside, sidefod, sidehoved, hgroup, nav og 'section') HTML5 AJAX History, EventSource, WebSocket, HTML5 draggable attribute (mulighed for at bestemme om et element skal kunne trækkes hen over skærmen, red.), HTML5 formvalidering og HTML5 Ruby.

Safari Developer Tools: Et nyt såkaldt Timeline Panel i Web Inspector afslører, hvordan Safari interagerer med hjemmesider og identificerer områder, der kan optimeres. Nye tastatur-genveje gør det nemmere at skifte mellem paneler.

Flere forbedringer

Intelligente adressefelter: Det såkaldte 'Smart Address Field' matcher tekst med navnet på hjemmesiden i History og Bookmarks, såvel som i alle dele af URL.

Tabs Setting: Åbner automatisk nye hjemmesider på tabs i stedet for i separate vinduer.

Hardwareacceleration til Windows: Anvender kræfterne fra computerens grafiske processor til flydende medie-fremvisning og virker både på pc og på Mac.

Søgehistorie med dato: En ny dato-indikator i Full History Search viser, præcist hvornår man har været inde på de forskellige hjemmesider.

Top Sites/History-knap: Skifter nemt mellem Top Sites og Full History-søgninger med en ny knap, der er placeret på toppen af siden.

Private browsing-ikon: Et ‘Private'-ikon dukker op i det intelligente adressefelt, når privat-browsing er slået til. Når man klikker på ikonet, slår funktionen fra igen.

DNS Prefetching: Safari tjekker adresser på links på forhånd og kan dermed loade siderne hurtigere.

Forbedret sidecaching: Safari kan tilføje flere typer hjemmesider i cachen, så de kan loade hurtigt.

XSS Auditor: Safari kan frasortere potentielt farlig kode, der bliver brugt til de såkaldte 'cross-site scripting (XSS)-angreb'.

Forbedret JavaScript-understøttelse. Safari gør det muligt for web-applikationer, der anvender JavaScript Object Notation (JSON) at køre hurtigere og mere sikkert.

Apple bemærker, at ydeevnen vil kunne variere baseret på systemkonfigurationen, netværksforbindelsen og andre faktorer. Alle test er blevet gennemført af Apple i maj 2010 på en iMac 3.06 GHz Intel Core 2 Duo system med Mac OS X 10.6.3, med 4GB RAM. JavaScript benchmark baseret på SunSpider 0.9.1 JavaScript performancetesten.

Safari 5 til Mac OS X kræver Mac OS X Leopard 10.5.8 eller Mac OS X Snow Leopard 10.6.2 eller senere. Safari 5 til Windows kræver Windows XP SP2, Windows Vista eller Windows 7.

Den gratis download kan findes her eller ved hjælp af funktionen Software Update på Mac.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job