Kommune sender vicedirektør hjem efter udbudssag

Økonomiudvalget i Randers Kommune fritager øjeblikkeligt vicekommunal-direktøren for tjeneste efter sag om ulovligt udbud.

Artikel top billede

Foto: Torben Klint (Foto: Torben Klint)

Sagen om kommuner, der har købt KMD's it-system Opus uden om udbud, tager nu en ny drejning.

I dag oplyser Randers Kommune på sin hjemmeside, at kommunens økonomiudvalg har besluttet at fritage vicekommunaldirektør Klaus Christiansen for tjeneste.

"Randers Kommunes økonomiudvalg har den 14. juni 2010 besluttet at anmode KL (Kommunernes Landsforening, red.) om at undersøge en række forhold i forbindelse med indgåelse af en forlængelse af en betalingsaftale med KMD A/S," skriver kommunen og tilføjer:

"Økonomiudvalget besluttede samtidig at fritage vicedirektør Klaus Christiansen for tjeneste, mens undersøgelsen pågår."

Randers Kommune er en af de 29 kommuner, der ifølge Konkurrencestyrelsen ulovligt har indgået en aftale med KMD om køb af it-systemet Opus. De 29 kommuner købte KMD-systemet uden at sende det i udbud først, så andre it-firmaer dermed aldrig fik chancen for at afgive et tilbud på opgaven.

"Det var et enigt økonomiudvalg, som traf beslutningen. Randers Kommune har anmodet KL om at undersøge, om udbudsreglerne er overholdt i forbindelse med, at der er indgået en betalingsaftale med KMD til en samlet værdi på 42 millioner kroner. En betalingsaftale er en hovedaftale om flere systemer fra KMD," skriver kommunen videre.

Kommunen oplyser videre, at undersøgelsen begynder i morgen, og at den skal "afsluttes hurtigst muligt".

Vurderede anderledes

Klaus Christiansen fortalte for en uge siden til Computerworld, at kommunen selv vurderede, at der ikke var grund til at gå i udbud med ordren.

Han ville ikke forholde sig til, hvorvidt han var enig i afgørelsen fra Konkurrencestyrelsen.

"Vi har svaret tilbage til dem (Konkurrencestyrelsen, red.), at vi tager deres konklusioner til efterretning. Vi har oprindeligt specielt vurderet den del, der handler om opgradering, anderledes, end de har gjort, men nu tager vi det til efterretning, og så kigger vi fremad," fortalte han.

Klaus Christiansen oplyste videre, at kommunen er på vej med en ny udbudsstrategi ved indkøb af it-systemer.

Et af punkterne på gårsdagens møde i økonomiudvalget i Randers Kommune var ifølge kommunens hjemmeside "Udbudsstrategi for IT systemer".

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job