Sporingen af stjålne mobiltelefoner er ved at blive undermineret, fordi en række mobilselskaber i Østeuropa og Mellemøsten ikke deltager i samarbejdet. Derfor kan GSM-telefoner, der er stjålet i Danmark og andre vesteuropæiske lande, næsten risikofrit afsættes uden for landenes grænser.
Danmark var ellers mellem de første lande til at indføre det system, som skulle sætte en stopper for tyveri af mobiltelefoner. En stjålet mobiltelefon skulle være værdiløs, fordi den ikke kunne bruges på noget mobilnet uden at være registrereret som lovlig.
Mindre værdi
GSM-telefonerne er udstyret med en såkaldt IMEI-kode. Hver gang telefonen bliver benyttet på et mobilnet, overføres IMEI-koden til mobilselskabet.
Hvis en telefon bliver stjålet i Vesteuropa, så bliver dens IMEI-kode overført til et centralt register i Irland, som alle kan mobilselskaber hente data fra.
Melder en stjålet telefon sig på nettet, bliver den derefter øjeblikkeligt spærret eller sporet af politiet, også selv om tyven eller hæleren har forsynet den med et nyt abonnement.
Systemet er indført af GSM-selskabernes fælles forum, MOU (Memorandum of Understanding). Alligevel er der mobilselskaber, som står uden for samarbejdet om at hente IMEI-koder i registret. MOU kan ikke tvinge dem med i samarbejdet. Det betyder, at nettene i for eksempel nogle østeuropæiske lande ikke genkender en mobiltelefon som stjålet.
- Derfor har systemet ikke længere så stor værdi som tidligere, konkluderer Peer Kølendorf, der er formand for Leverandørforeningen for Radio- og Telekommunikation (LRK).
Stjålne telefoner kan sælges
I dag vil en dansk tyv af en mobiltelefon kunne afhænde mobiltelefonen til en hæler. Telefonen kan så sælges i de lande, der ikke deltager i sporings-samarbejdet.
Det har ikke været muligt at opdrive en statistik over, hvor mange af de mobiltelefoner, der bliver stjålet i Danmark, som havner i lande, der ikke deltager i samarbejdet. Men kilder anslår over for ComputerWorld, at det drejer sig om en betydelig andel.
Tommy Jensen, der er sikkerhedschef hos Sonofon, finder det logisk, hvis mobiltelefoner, der er stjålet i Danmark, havner i de lande, hvor de ikke kan spores.
- Det er jo de eneste steder, de kan bruges, siger han.
Tommy Jensen fortæller, at Sonofon har været ude for, at nettet registrerede en stjålet mobiltelefon, der meldte sig på nettet med et almindeligt abonnement. Det viste sig at være en dansker, som havde købt sin telefon i Fjernøsten.
Hellere lyssky kunder end ingen kunder
Peer Kølendorf frygter for følgerne, hvis ikke sporingen af stjålne telefoner kommer til at omfatte alle mobilselskaber.
- Det er lidt ubehageligt, hvis nogle lande aldrig vil indføre systemet, mener Peer Kølendorf.
Det ser han en risiko for. Problemet for mobilselskaberne i for eksempel dele af Østeuropa er, at deres kunder ikke har råd til at give almindelig pris for en mobiltelefon, der ikke er subsidieret af store forhandlertilskud. Begynder de selskaber at spore de telefoner, der er stjålet i Vesteuropa, risikerer de at miste en stor del af deres kunder.
- Man kan godt forestille sig, at selskaberne hellere vil have lyssky kunder end slet ingen kunder, formulerer Tommy Jensen det.
I den forbindelse er det værd at minde om, at mobilselskaberne i de østeuropæiske lande oftest er ejet af vesteuropæiske eller amerikanske teleselskaber.
