– Vort helt store problem er jo, at lige meget hvornår man snakker med en virksomhed, så kan de altid bruge 15 mand mere lige nu.
Sådan siger lektor Flemming Stassen, Institut for Informationsteknologi på DTU, og det er baggrunden for, at instituttet nu har startet en uddannelse, der på to år giver udenlandske studerende en dansk civilingeniør-titel.
16 studerende fra Kina, Rumænien, Mellemamerika, Indien, Pakistan og nogle arabiske lande starter i løbet af september på studiet. Dermed får instituttet brugt noget af sin ledige kapacitet til at uddanne IT-folk, og håbet er, at udlændingene efter endt uddannelse vil gå ud i det danske erhvervsliv og fylde nogle ledige pladser ud dér.
Dermed forsøger instituttet også at give Danmark det tilskud af udenlandske studerende, som i andre lande giver en stor inspiration til erhvervslivet og universiteterne.
– I andre lande, især i USA, er udlændinge meget synlige. Der er et flow af udlændinge, også i virksomhederne, og det er den idé, vi har stjålet, siger professor Jørgen Staunstrup og ser ud som om han ikke er særlig brødebetynget over tyveriet. Tværtimod.
Institut for Informationsteknologi uddanner i forvejen mellem 10 og 20 civilingeniører om året. Målet er, at man i løbet af de næste tre år med de udenlandske studerende vil nå op på 50-80 færdige kandidater om året.
Dermed udfylder udlændingene nogle af de uddannelsespladser, der står ledige, fordi ungdomsårgangene er krympet, og fordi danske unge i disse år svigter de tekniske uddannelser. Hele DTU optager for tiden omkring 560 studerende om året, engang var der 1.000 nye studerende hvert år.
Svag økonomi
De udenlandske studerende har i forvejen en uddannelse i deres hjemland, så de kan tage den danske civilingeniør-uddannelse på to år.
De har fundet det danske studium på Internet, for DTU har ikke nået at markedsføre uddannelsen andre steder. Denne ene Web-side har ført til omkring 100 henvendelser og 20 konkrete ansøgninger.
– Det er i sig selv utroligt, at bare det, at der ligger en Web-side får 20 mennesker til at søge, siger Jørgen Staunstrup.
Det bliver ikke mindre utroligt af, at de studerende ikke får nogen økonomiske støtte til at studere her i landet. Og Danmark er et dyrt land at studere i på grund af de høje leveomkostninger.
– Danmark er det eneste vestlige land, der ikke har kutyme for at give stipendier til udenlandske studerende. Vi håber på, at vi i stedet kan få nogle virksomheder til at sponsorere de studerende, siger Flemming Stassen.
Det ser foreløbigt ud til, at de 16 nuværende studerende vil kunne få økonomien til at løbe rundt ved hjælp af sponsorater.
Et sponsorat vil typisk være på 50.000 kr. om året. Det dækker leveomkostningerne for de udenlandske studerende i Danmark.
– Hvis man sammenligner med at annoncere efter folk i en annonce i en søndagsavis, så er det jo egentlig ikke mange penge, siger Jørgen Staunstrup.
Uddannelserne på DTU består af en lang række kurser, som de studerende selv sammensætter. Sådan vil det også komme til at fungere for de udenlandske studerende. I forvejen foregår næsten al undervisning på Institut for Informationsteknologi på engelsk.
To færdige
Det er fire år siden, man begyndte at omstille kurserne på sidste del af uddannelsen til engelsk, og nu er der 80 engelsksprogede kurser på instituttet.
Omstillingen til engelsk skete, fordi man så småt begyndte at tage udenlandske studerende ind. De to af dem er nu færdige som civilingeniører, og de har begge fået job i Danmark.
På næste hold går for tiden seks udlændinge.
– Det er gode folk, og de bliver færdige med høje karakterer, siger Flemming Stassen.
– Ja, det er jo også folk med lidt go i, der rejser om på den anden side af jorden for at studere, siger Jørgen Staunstrup.
Betaler sig
Jørgen Staustrup og Flemming Stassen har forsøgt at opstille et regnestykke over, hvornår det kan betale sig for det danske samfund at lade udlændingene gå på det danske universitet.
– Efter vore beregninger er det kun 3-5 procent af de studerende, der skal blive hængende i Danmark, for at det kan betale sig, rent økonomisk. Det er kun en enkelt ud af hver årgang. Det er blandt andet noget med, at en ingeniør skaber arbejde til 4-5 personer på et lavere niveau, siger Flemming Stassen.
Men foreløbigt er det altså 100 procent af de studerende, der er blevet her.
