Aktieoptioner afløser konkurrenceklausuler

De danske IT-virksomheder bruger i stigende grad aktieoptioner som en gulerod for at motivere medarbejderne. Men medarbejderne risikerer, at deres aktier kommer til at stavnsbinde dem, advarer rekrutteringsbureau.

Af Magnus Bredsdorff

Mens regeringen og fagbevægelse i fællesskab tordner mod konkurrenceklausuler, der forhindrer medarbejderne i at skifte job, så kan aflønning i aktier vise sig at få samme effekt, nemlig at medarbejderne bliver stavnsbundne.

Flere og flere danske IT-virksomheder vælger at give deres medarbejdere aktieoptioner. Det betyder, at medarbejderne får ret til at købe aktier i virksomheden til en fastsat kurs. Stiger kursen på virksomhedens aktier, mens medarbejderen er ansat, kan kursstigningen betragtes som et tilskud til lønnen.

Aktieoptionerne kan oftest først benyttes efter tre år, hvor kursgevinsten bliver lempeligt beskattet.
– Der kan være tale om betragtelige summer, understreger Flemming Qvist, der leder afdelingen for search and selection hos rekrutteringsfirmaet PA Consulting Group.

Svært at håndtere
Han mener, at aktieoptioner er svære at håndtere for medarbejderne, når de skifter stilling. Har de optioner for store beløb i en virksomhed, kan det binde dem mindst lige så meget som en traditionel konkurrenceklausul. Skifter de job, mister de i mange tilfælde muligheden for at indløse deres aktieoption.
– Derfor skal medarbejderne sørge for at forhandle en løn, som de kan klare sig for alene. Aktieoptioner skal kun betragtes som et ekstra gode, mener Flemming Qvist.
Han konstaterer, at aktieoptioner nu for alvor griber om sig i Danmark. Det har længe været almindeligt i blandt andet USA at belønne ledelse og nøglemedarbejdere med en andel i virksomhedens vækst.
– Aktieoptioner er desuden mere almindeligt i IT-branchen end i andre brancher, fortæller Flemming Qvist.

Aktier giver vækst
Det er der ifølge direktør Jakob Lyngsø fra IT-Brancheforeningen en naturlig forklaring på.
– Erfaringen viser, at nogle af de virksomheder, der klarer sig bedst, tilbyder deres medarbejdere aktieoptioner. De vokser hurtigere end andre virksomheder, oplyser han.
Derfor kan Jakob Lyngsø godt forstå, hvis virksomhederne benytter aktieoptioner for at skaffe sig mere engagerede medarbejdere.
– Vi gør en eventyrligt stor indsats for at få lettet skattereglerne, så de svarer bedre til reglerne i udlandet, fortæller Jakob Lyngsø.

Må selv sikre sig
Hvis medarbejderne på grund af skatteregler ikke er tvunget til at vente i tre år med at indløse deres optioner, så vil det give større frihed til, at hver enkelt kan forhandle en passende kontrakt på plads.
– Ellers må medarbejderne selv sikre, at deres normale gage er tilfredsstillende, ligesom det er fornuftigt at sætte sig ind i, hvornår aktieoptionens udløses, siger Jakob Lyngsø.
Han tilføjer, at der heller ikke for virksomheden er nogen idé i at binde medarbejderne med aktieoptioner.
– Hvis ikke de er glade for at være i virksomheden, så yder de heller ikke noget, lyder hans begrundelse.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Forsvarets Efterretningstjeneste

Tekniske analytikere med forståelse for netværk

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-konsulent til VMware server

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job