Kunderne strømmer til nye teleselskaber

Langt flere end forventet er interesserede i at slippe for at taste forvalgskode, når de benytter andre teleselskaber end Tele Danmark.

Af Magnus Bredsdorff

De nye teleselskaber nyder godt af, at kunderne kan slippe for at taste en forvalgskode, hvis de vil spare penge og undlade at benytte Tele Danmark.
Siden nytår har det været muligt at droppe de firecifrede forvalgskoder. Administrationen af ordningen betyder dog, at der går nogle dage, fra kunderne har tilmeldt sig, til de kan slippe for at taste eksempelvis 1010 eller 1001.
Tilmeldingen hos begge de to største udfordrere til Tele Danmarks faste net, Telia og Tele2, går til gengæld over alt forventning.
Ingen af de to selskaber ønsker at rykke ud med konkrete tal for, hvor mange kunder der har tilmeldt sig fast forvalg, og hvor selskaberne dermed kan regne med at få langt hovedparten af deres samtaler.
– Men vi har langt flere, end vi havde forventet, fortæller informationsdirektør Thomas Boe Bramsen, Telia.

Trafikken stiger
Han mener, at de første kunder, som har tilmeldt sig fast forvalgskode, er så trætte af Tele Danmark, at de vil gøre alt for at skynde sig at flytte. Han skønner, at det drejer sig om ti procent af de danske telekunder.
– Vi kommer helt sikkert til at kunne mærke, at mængden af teletrafik stiger, når så mange har tilmeldt sig fast forvalg og ikke skal huske at taste 1010, forudser Thomas Boe Bramsen.
Administrerende direktør Ebbe Jørgensen, Tele2, tør derimod ikke sætte tal på, hvor meget Tele2’s trafik stiger med fast forvalg.
– Vores estimater varierer voldsomt, fortæller han.
Selv om Tele2 har fået ”mange tusinde” kunder, som vil slippe for fast forvalg, så betyder det ikke nødvendigvis en stor stigning i trafikken.
– Vi har mange storforbrugere, som er flittige til at taste 1001. Det betyder ikke så meget, hvis de får fast forvalg, forklarer Ebbe Jørgensen.
Han lover, at uanset hvor meget ekstra trafik det faste forvalg giver, så har Tele2 kapacitet nok til at klare et eventuelt pres fra kunderne.

Mobil på vej
Det er et krav i den danske telelovgivning, at kunderne skal kunne slippe for at taste forvalgskoden. Foreløbig må den fjerdedel af kunderne, der er tilsluttet telefoncentraler fra Siemens, dog vente. Først til sommer kan de centraler håndtere at sende samtalerne til andre teleselskaber uden forvalgskoder.
Endnu gælder det faste forvalg ikke fra mobiltelefoner, men ifølge Ebbe Jørgensen foregår der forhandlinger i brancheforeningen Telekommunikationsindustrien om, hvordan fast forvalg også kan blive mobil virkelighed. Tele2, der ikke selv har mobilnet, synes umiddelbart at være det selskab, der kan drage størst nytte af en sådan ordning.
– Men der er også andre muligheder, som vi overvejer, for eksempel at blive tjenesteudbyder som Debitel. Desuden har et mobilselskab henvendt sig til os og bedt om, at vi blev forhandler for dem, fortæller Ebbe Jørgensen.
Hvad Tele2 vil satse på, er endnu ikke afgjort.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job