deres edb-uddannelse. Men ind imellem har der godt nok været nogle magre år.
Edb-skolen ved Tietgenskolen i Odense fejrer i disse dage sit 25 års jubilæum. Inge Sørensen har været med som lærer i alle årene, hun var faktisk den første lærer, der blev ansat. Hun startede 1. november 1973, et halvt års tid før de første elever dukkede op i januar 1974, og hun kan fortælle, at selv om initiativet til skolen kom fra undervisnings-verdenen, så var erhvervslivet overmåde sultne efter de nyuddannede edb-assistenter. Uddannelsen var fuldstændig ny dengang, og før den havde der ikke eksisteret nogen grund-uddannelse i edb.
– Det var lige som i dag. De havde fire-fem jobs, da de var færdige - og nogle af dem tog dem alle, fortæller hun.
Edb var dengang noget meget nyt, også i handelsskole-sammenhæng. Edb-skolen var dengang som nu en del af Tietgenskolen - Odenses handelsskole - og lærererne havde deres vanskeligheder med at overbevise skolens ledelse om, at det var en god idé at have adgang til tidssvarende maskiner.
– Ledelsen syntes, at vi skulle køre hele uddannelsen på en RC 7000. Jeg kom fra erhvervslivet, og jeg syntes ikke, at det var det, der var brug for. Det skulle være Cobol og Assembler. Så i de første år kørte vi på batch-tid om natten på mainframen hos Kommunedata her i Odense, fortæller hun.
Det første år var det en studerende, der efter skoletid tog papkassen med hulkortene, omviklet med Leporello-strimler, bag på sin knallert og kørte dem ud til Kommunedata. Næste morgen hentede han dem på vej til skole.
– Året efter var det noget bedre. Da fik vi en taxa til at køre med det, beretter Inge Sørensen.
Hullere til A4-papir
En anden historie om handelsskole-systemets manglende forståelse for edb var, da hun bestilte fire hullemaskiner til hulkortene - nogle store apparater, der skulle stå ude på gangen. Og blev lettere rystet, da skolens leder kom med fire hullere til A4-papir under armen.
Der gik omkring syv år, og skolen havde kørt 20 hold igennem undervisningen, før man holdt op med at undervise med hulkort.
Senere slog Tietgenskolens edb-skole sig sammen med Falck og ATP om at købe den første IBM 360, der kom til Danmark. En enorm sag, syntes de, på 528 Kbit. Og endnu senere gik skolen i samarbejde med Odense Universitet, Odense Teknikum og Teknisk Skole om at købe en maskine, og dermed oprettedes DOU, Datacentret ved Odense Universitet.
Siden har Tietgenskolens edb-skole, ligesom landets øvrige edb-skoler, udviklet sig til en stor skole med 23 fuldtidsansatte lærere og 425 elever på datamatiker-uddannelsen, som edb-assistent-uddannelsen har udviklet sig til. Efter sommerferien starter man en slags filial i Svendborg, hvor tre lærere fra Tietgenskolen skal undervise et par datamatikerhold på byens handelsskole, og dermed kommer edb-skolen op på fem hold på datamatiker-uddannelsen.
Derudover er der 100 studerende på visualizer-uddannelsen, der foregår i samarbejde med Odense Teknisk Skole, og omkring 60 studerende på kurser under indtægstdækket virksomhed. Endelig er der fjernundervisningen, hvor Tietgenskolen er med i Atventures-samarbejdet med en række andre handelsskoler. I fjor havde man over 9.000 kursister. Undervejs har Edb-skolen også undervist på åbne kurser på brugerniveau, men i dag er kursusafdelingen med pc-bruger-uddannelsen skilt ud for sig.
Udvikling
En anden veteran blandt lærerne er H. P. S. Christensen, i daglig tale kaldet HPS, der kan fejre sit eget 25 års jubilæum efter sommerferien. Undervejs har han været uddannelsesleder i en periode, men er nu tilbage i folden som menig lærer, blandt andet i Internet, intranet og web på datamatiker-uddannelsen. Han har også været en af hovedkræfterne bag etableringen af Atventures-netværket.
At han, som en af de ældste lærere, underviser i det nyeste stof, tager både han og Inge Sørensen som et bevis på, at man sagtens kan udvikle sig fagligt som fastansat lærer på en skole.
Det var ellers noget, som Inge Sørensen var blevet advaret om, da hun i sin tid valgte at blive ansat.
– Jeg fik at vide, at jeg højst ville blive her i fem år, og at jeg fagligt set ville gå i stå. Og så oplever vi, at vi i mange situationer virkelig har været på forkant, siger hun.
Jens Helveg Larsen, der i dag er forstander for edb-skolen, tilføjer, at det netop er fordi, man kan udvikle sig, at man kan være lærer her i mange år.
Sammenhold
Når Inge Sørensen bliver bedt om at karakterisere Tietgenskolens edb-skole som arbejdsplads, siger hun da også “udvikling”. Og tilføjer “sammenhold”.
– For nogle år siden kom der krav fra Undervisningsministeriet om, at alle vi lærere skulle tage nogle datanom-moduler for at være kvalificerede til at undervise på datamatiker-uddannelsen - mange af os har jo ikke nogen formel uddannelse. Som noget helt naturligt gjorde vi det i flok, underviste hinanden, holdt støttekurser og hjalp i det hele taget hinanden med at tage de eksamener, vi skulle, fortæller hun.
Tiegtenskolens edb-skole bliver også hørt, når Undervisningsministeriet tager nye initiativer inden for edb-uddannelserne. Gennem tiden har skolen leveret tre af de fagkonsulenter, der i ministeriet rådgiver om edb-fagene, og skolen har også været med i nogle af de forsøg, der har været afviklet.
Og så er skolen nu ved at være så voksen, at den kan mønstre lærere af egen avl. Den nuværende uddannelsesleder, Jørn Vesterdal, fik sin grund-uddannelse som edb-assistent på skolens andet hold, og flere af lærerne har samme baggrund.
