Red Hat har frigivet version 6.1 af firmaets Linux-styresystem. Systemet findes i en standard- og en deluxe version. Styresystemet bygger på Linux 2.2.12-kernen. Deluxe-udgaven har foruden to cd´er med selve styresystemet, to cd´er med applikationer til arbejdsstationer.
Brugergrænsefladen kan tilpasses, så den enten bygger på grafik fra Gnome, KDE eller defineres af brugeren selv. Styresystemet kan via ny software integreres med RAID-systemer.
En anden nyhed er, at styresystemet ved hjælp af PXE 2.0 næsten fuldautomatisk kan installeres over netværk. Red Hat har også udvidet sine service- og supportydelser omkring Linux. Det er muligt at hente den nye version af Red Hats styresystem på hos redhat.com