LEGO skrotter SAP

SAP kommer ud i kulden. Oracle kommer ind i varmen hos legetøjskoncernen.
Men LEGO oplyser ikke, hvad der får koncernen til at droppe SAP R/3.

Af Malene Grouleff, IDG Online

LEGO kaster sig ud i en implementering af Oracle Applications, der skal blive køreklar i løbet af år 2000.
Dermed forkaster LEGO sit hidtidige system SAP R/3.

Det sker på et tidspunkt, hvor andre store foretagender, der er i gang med omfattende SAP-projekter, udtrykker tilfredshed med deres SAP-erfaringer. I 1999 har SAP sendt deres kerneprodukt gennem en gennemgribende foryngelseskur - udvidelser og ændringer, som generelt er blevet vel modtaget af analytikere, såvel som kunder.

LEGO giver i sin pressemeddelelse ingen klar forklaring på, hvad der er galt med SAP. Tværtimod roser LEGO systemet:

- SAP R/3 er et udmærket virksomhedssystem, som ville kunne understøtte vores nuværende samt fremtidige forenklede forretningssystem, skriver LEGO i en pressemeddelelse.

Alligevel vælger koncernen nu at bruge ressourcer på Oracles system, konsulentbistand og uddannelse af personalet.

LEGO forventer, at udskiftningen af systemet giver en mulighed for at viske tavlen helt ren og starte på en frisk.
- Forretningssystemet skal være enkelt ligetil og gennemsigtigt. Den nye platform er et vigtigt skridt på vej mod denne enkelhed. Samtidig tvinger det nye system også medarbejderne til at tænke nyt, og det er et godt grundlag for at forenkle arbejdsprocesserne, hedder det i pressemeddelelsen.

LEGOs informationsafdeling oplyser, at det er vedtaget, at kun koncernens IT manager, Karsten Sørensen må udtale sig til pressen om LEGOs skift fra SAP til Oracle. Han sidder imidlertid i et fly på vej på ferie.

IDG Online har forgæves forsøgt at indhente en kommentar fra Legos administrerende direktør Kjeld Kirk Kristiansen og viceadministrerede direktør Poul Plougmann, idet de begge også befinder sig i et fly på vej over Atlanten.

Utilfredshed
En kilde tæt på LEGO siger til IDG Online, at skrotningen af SAP skyldes utilfredshed med systemet og SAPs konsulenter. Systemet er ikke fleksibelt nok og konsulenterne er præget af en konservativ holdning.

Læses lige nu

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.

Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.

Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S