- Skriver vi aktieoptioner i et jobopslag, så vælter ansøgningerne ind. For tiden er folk helt syge efter at score den store og hurtige gevinst .
Sådan lyder det kontant fra chefkonsulent Niels Bentzen fra AMROP International. Han arbejder til daglig med at finde ledere, mellemledere og specialister i IT-branchen, hvor aktieoptioner oftere og oftere indgår som et lokkemiddel fra firmaernes side for at få fat i og holde på medarbejderne.
Det er et populært lokkemiddel, hvilket også illustreres af Computerworld Onlines barometerundersøgelse om aktieoptioner. Ud af 2155 læsere, der deltog i undersøgelsen, svarede 1805 ja til, at de gerne vil have optioner som en del af deres løn.
Niels Bentzen ser aktieoptioner som en god mulighed for virksomheder og medarbejdere, men kun hvis optionerne bliver brugt på den rigtige måde. Der er nemlig faldgruber for begge parter, advarer han.
Det gyldne håndjern
For en medarbejder kan det se ud som en favorabel ordning, at vedkommende tre år efter sin ansættelse kan købe aktier til en fast kurs og derved tjene hundredetusinder af kroner.
- Men der skal man altså huske at se på, hvad indholdet i jobbet er, og hvilke udviklingsmuligheder, du får. Det kan godt være, at du tænker: "Ja, ja tre år det går hurtigt". Men hvis jobindholdet er for tyndt, mister du hurtigt glæden og motivationen - selvom der venter 12 millioner kroner forude. Men du tør ikke skifte på grund af aktieoptionen - og dermed er du udstyret med et gyldent håndjern. Det er trist for dig, og virksomheden får heller ikke meget ud af det, forklarer Niels Bentzen, der er stødt ind i medarbejdere, der klager over et sådant dilemma mellem penge og arbejdsglæde.
Han advarer også medarbejdere mod udelukkende at se på pengene i et job af en anden grund: Overvurderede IT-firmaer. Mange IT-virksomheder oplever en enorm interesse og kapitaltilstrømning trods negativ indtjening, og de marcherer mod børsnotering med stormskridt. For nogen vil det blive en ubehagelig opvågnen.
- En tre - fire måneder efter børsintroduktionen vil markedet og investorerne begynde at kræve indtjening - og kan det ikke honoreres, så rutsjer aktierne - og ja, hvad er optionerne så værd?, spørger chefkonsulenten.
Undgå de smarte drenge
Brugen af aktieoptioner er også værd at tænke på for ejeren af IT-iværksættervirksomheden, der gerne vil have engagerede og loyale medarbejdere, hvor optioner kan bruges som et lokkemiddel og belønning. Her opfordrer Niels Bentzen ejeren til ikke at hive ordet aktieoptioner for langt frem i jobopslaget.
- Står det i første linien af opslaget - hvad det ofte gør - så risikerer du nemt at få de smarte drenge, der bare vil score kassen og så hurtigt videre. Det skal nævnes. Men først efter at du har slået på det spændende i at være med til at bygge noget op i et job med et udviklende indhold. Så får du de medarbejdere, som er parate til at yde noget ekstra og kæmpe, hvis der opstår kriser, forklarer han.
Nøjes med 500.000
Ved jobsamtaler nævner han kun i en sidebemærkning, at det firma som han repræsenterer, tilbyder aktieoptioner - uden at uddybe mere.
- Begynder folk så billedlig talt at hive lommeregneren frem og spørge til, hvor meget og hvornår, så er de ikke egnede. Du risikerer, at den dag, hvor aktierne falder, siger de: "Hva´ faen er det for noget møg. Farvel", siger Niels Bentzen.
Han mener, at virksomhedsejeren skal forstå at gøre det klart for ansøgerne, at de kan få muligheden for gevinsten - men kun ved at satse lidt selv.
- Kommer der en fyr til dig, som har været vant til én million kroner i årsløn - så tilbyd ham 500.000 kroner plus aktieoptionerne. Så sikrer du dig, at han er engageret, loyal og villig til at tage nogle chancer - og så har aktieoptionerne virket efter hensigten, påpeger chefkonsulenten.
