Zombie-program kan angribe hackere

Nu er det slut med blot at forsvare sig. FBI har tætte kontakter med firma, der med programmet Cyber-Zombie kan opspore og nedkæmpe ondsindede hacker-initiativer.


Af Arne R. Steinmark, IDG Online

FBI-agenter har holdt møde med firmaet Network Associates i Silicon valley. Firmaet har udviklet programmet Cybercop Zombie, der kan bruges til at angribe og ødelægge hackernes egne våben. Der er dermed ikke længere tale om at webstederne blot skal forsvares, men at myndighederne bliver i stand til at iværksætte modangreb. Det skriver Financial Times.

Det er denne uges voldsomme hacker-angreb, der har tvunget de største amerikanske websteder i knæ, som har forårsaget den nye aggressive udvikling.

Cybercop Zombie-programmet sendes ud på nettet og opsporer og udsletter de onde programmer, som hackere har placeret på de computere, der uden at ejerne ved det angriber de prominente websteder.

Flere grupper angriber

Ifølge New York Times vurderer FBI, at der ikke kun er tale om én hacker-gruppe, men om mindst to konkurrerende grupper. For de angreb, som mandag lammede Yahoo, tirsdag blandt andre eBay, Amazon og CNN og onsdag ZDNet og E-Trade, blev sat ind med vidt forskellige teknikker.

I nogle tilfælde var der tale om den såkaldte ?SYN-flod?. Her hacker angriberne sig ind på andres computernetværk ? eksempelvis mistænkes computere fra Stanford Universitetet for at være hacker-misbrugt. På det ?erobrede? computernetværk ? hvor tusinder af maskiner kan være involveret - placerer hackerne ondsindede programmer som nu bombarderer ?offer-webstedet? med forespørgsler.

Det voldsomme antal forespørgsler bringer serverne i knæ. Samtidig slører hackerne afsender-adresserne med en teknik kaldet ?spoofing?, så computerne, der afsender de onde forespørgsler ikke kan efterspores. SYN-flood er et teknisk komplekst angreb, som er vanskeligt for web-stedet at håndtere.

Mens angrebet står på, er andre brugere ikke i stand til at besøge webstedet endsige handle. Angrebet betyder derfor, at e-handelsstedet i praksis er lukket imens.

Den anden angrebsform hedder ?smurf-attack?. Som i SYN-flods eksemplet misbruger hackerne andres computernetværk, men involverer samtidig endnu flere computer-netværk, der kraftigt forstærker angrebet. Et smurf-attack er en henvendelse af den såkaldte ?ping-type?, som er lettere at gardere sig mod.

Ifølge BBC Online undersøger det amerikanske forsvarministerium nu 10.000 af sine egne computere for at finde ud af om de er blevet misbrugt af hackere til at angribe med. Hidtil uden resultat.

USA bruger i år over to milliarder dollars til at beskytte offentlige IT-netværk mod cyberangreb.

Læses lige nu

    AGITO Medical A/S

    IT Operations Lead

    Nordjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporter til Brabrand

    Midtjylland

    Quadsat ApS

    Software Developer

    Fyn

    Metroselskabet I/S

    Senior IT Help Desk Specialist

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect