? Løbet er kørt for kontrol af kryptering. Selv om man måske ikke kan tale om en kamp, så er det alligevel en slags sejr, siger chefkonsulent Marianne Castenskiold.
Den årlige rapport fra det uafhængige analyseinstitut, Electronic Privacy Information Center (IPEC), har undersøgt holdningen til kryptering hos myndigheder i 230 lande og territorier med egen uafhængig politik. Tendensen er klar: E-handel og vigtigheden af privat beskyttelse og sikkerhed på Internet har gjort det nemmere at sprede stærk kryptering.
Bagdøren er lukket
Tidligere var det meget diskuteret, om virksomheder og borgere skulle aflevere en nøgle til opbevaring hos myndighederne, hvis de ville bruge kryptering. Det svarer til, at alle borgere skulle udlevere en kopi af hoveddørsnøglen, hvis de vil låse deres hus.
En anden mulighed, der har været fremme, er at tvinge leverandørerne til at konstruere krypteringsprogrammerne med en såkaldt ?bagdør?, så myndighederne kan læse data, hvis det bliver nødvendigt. Begge dele er opgivet af langt de fleste lande.
? Stemningen er ikke til nøgledeponering, og der er simpelthen ikke opbakning til bagdøre, bekræfter fuldmægtig i Forskningsministeriet Helle Schade-Sørensen, der er ved at skabe et overblik over andre landes krypteringspolitik.
I stedet får efterretningstjenesterne flere penge til almindelig efterforskning som for eksempel i USA.
Omvendt bevisførelse
I nogle lande laver man love, hvor myndighederne med en dommerkendelse kan kræve, at virksomheder og enkeltpersoner skal udlevere krypteringsnøgler. Det vil svare til, at man åbner sin dør for politiet, hvis de har en ransagningskendelse.
Men det kan give en slags omvendt bevisførelse, hvor den anklagede skal bevise sin uskyld. Hvis man nægter at aflevere sin krypteringsnøgle, vil man fremstå som en mulig skyldig, og derved bliver bevisførelsen omvendt.
Men ifølge IPEC har mange lande afvist den løsning, fordi det vil være i strid med deres forfatning. Alligevel overvejer Storbritannien og Indien at vedtage en lov, der tvinger borgere og virksomheder til at udlevere krypteringsnøgler, når myndighederne kræver det. Singapore og Malaysia har allerede vedtaget en lov, der kan give fængselsstraf, hvis en sigtet nægter at udlevere sin krypteringsnøgle. Få lande, for eksempel Rusland og Kina, har stadig strenge regler for brug af kryptering og overvåger Internet og satellit-kommunikation.
Bisætning giver utryghed
I sidste uge forsikrede forsknings-, erhvervs-, forsvars- og justitsministrene, at regeringen går ind for fri kryptering, ?...og samtidig være opmærksom på, at politiet i overenstemmelse med retsplejelovens retssikkerhedsgarantier fortsat kan gøre brug af eksisterende efterforskningsmidler til forebyggelse og opklaring af kriminalitet?. Og det er den bisætning, der får Dansk Industri til at frygte for industrispionage med det verdensomspændende netværk Echelon.
? Lige nu må vi nok erkende, at vi ikke kan nå længere. Men vi er ikke beroliget. Vi har ikke fået svar på, hvor stor rolle efterforskningen har, siger Marianne Castenskiold.
Hun understreger, at det er stærke kræfter, der tørner sammen, når industri og efterretningsvæsen har forskellige interesser, men hun blev dog beroliget af justitsminister Frank Jensens tale i Folketinget i sidste uge:
? Vi har tidligere arbejdet for en liberalisering inden for EU, sådan at der skulle være fri adgang til eksport inden for EU. Også i forhold til det samlede Wassenaar-grundlag er det regeringens opfattelse, at der sker en liberalisering med henblik på, at man kan beskytte sin kommunikation, sagde han.
