2M Invest´s porteføljevirksomhed IT Factory har købt det amerikanske Notes-hus Solutions By Design, der beskæftiger 100 mand. Dermed er IT Factory vokset til en virksomhed med 235 ansatte. Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse fra 2M Invest i dag.
Solutions By Design er en stor leverandør og udvikler af Notes og Microsoftprogrammer - og kan blandt sine kunder tælle firmaer som Proctor & Gamble, Bell Atlantic og Verdensbanken.
Med opkøbet af det amerikanske Notes-hus vil IT Factorys aktiviteter i USA være større end de europæiske.
Vores amerikanske søstermagasin Computerworld gennemførte i november 1999 en stor undersøgelse for at finde frem til de 100 IT-firmaer, der bliver næste års himmelstormere på det amerikanske marked. Her er IT Factory at finde - som den eneste skandinaviske virksomhed i øvrigt.