Han fastslår, at censur af anstødelige hjemmesider forekommer hos mange Internet-udbydere. Det er bare ikke alle, der taler lige så højt om det som Tele2.
? Hjemmesider med for eksempel porno bliver ofte opdaget ved, at Internet-udbyderne analyserer forbruget af båndbredde. Hjemmesider med billeder bruger nemlig utrolig meget båndbredde, forklarer Cormac Callanan.
Han får støtte af formanden for Foreningen af Internet Leverandører (FIL), Søren Langkjær.
? Beslutningen om at fjerne anstødelige hjemmesider kan ofte hænge tæt sammen med økonomien, siger han med henvisning til, at båndbredde er Internet-udbydernes største udgift.
Et nyt EU-direktiv om e-handel friholder Internet-udbydere fra ansvar for, hvad der ligger på kundernes hjemmesider, med mindre de er gjort opmærksom på, at indholdet er ulovligt. Cormac Callanan finder det også forkert, hvis Internet-udbydere vil agere dommere over, om kunderne overholder lovgivningen. Alligevel ser han intet i vejen for, at udbyderne kan fjerne hjemmesider med ekstrem porno, sådan som Get2net eksempelvis gør det.
? Aviserne gør det samme, når de bestemmer, hvilken type annoncer de vil bringe. Internet-udbyderne må helt selv bestemme over deres egen forretning, og de kan udelukke alle de kunder, som er uønskede, argumenterer Internet-formanden.
Han ser kun et problem i at censurere kundernes hjemmesider, hvis branchen står sammen om et sæt retningslinier, som det øvrige samfund ikke har nogen indflydelse på.
Det ville gøre Internet-udbyderne til indholdsdommere, og den retning ønsker den europæiske Internet-organisation, EuroISPA, ikke at fremme.